Michelle Andreassen

  • Kære læsere

    Dette er helt igennem egoistisk reklame, for et nyt bijob jeg har fået som facilitator for en videngruppe om gamification.
    Hvis du ikke er skræmt bort af, at jeg ikke prøver på at vildlede dig t […]

  • Man har jo ofte hørt historier om fokusgrupper der siger et og gør noget andet, som f.eks. at sige at de foretrækker produktet hvis det er gult og når de forlader lokalet tager de et test-eksemplar i sort i stedet for det gule, så det er virkelig et vigtig budskab du har. Jeg er selv stor tilhænger af brugercentreret design og en vigtig ting i arb…[Read more]

  • Dejligt forfriskende med så mange svar af ikke-diplomatisk karakter. Men en ting er at være klar over alle de debile beslutninger der bliver truffet. Det jeg gerne vil vide er om I fandt frem til nogle løsningsforslag? Hvordan kan vi f.eks. rent konkret sikre at der stilles højere krav til kvaliteten af, og formålet med de digi…[Read more]

  • ThumbnailDette indlæg har været længe undervejs og er en opfølgning på mit indlæg om masseovervågning som jeg skrev i forbindelse med GOTO konferencen sidste år.

    Skeptikeren i mig, eller skulle jeg måske sige […]

  • Hej Søren
    Du er velkommen til at være uenig, men så vidt jeg kan se, er det termen brugeroplevelse du er uenig i, hvilket ikke er min term, men en generel term som benyttes til lige netop det område jeg beskriver i artiklen. Jeg kan godt forstå at du synes at ordet “oplevelser” bør beskrive en særlig begivenhed eller noget andet stort fremfo…[Read more]

  • Jamen du har da helt ret, selvom du muligvis bevidst trækker på min seneste artikel om brugeroplevelse 😉
    Men kan vi ikke godt blive enige om at der er forskel på om vi snakker oplevelser i bred forstand, som f.eks. en tur i Disneyland hvor man drikker te med Askepot, og på oplevelsesdesign, hvis formål det er at skabe en ekstra oplevelse for…[Read more]

  • ThumbnailUX – det er noget designere laver

    Okay, hvad er så meningen med dette indlæg, når nu alle har hørt om UX og selvfølgelig ved hvad det er? For UX har jo eksisteret i evigheder, så der er jo ikke nogen grund til […]

    • Hej Søren
      Du er velkommen til at være uenig, men så vidt jeg kan se, er det termen brugeroplevelse du er uenig i, hvilket ikke er min term, men en generel term som benyttes til lige netop det område jeg beskriver i artiklen. Jeg kan godt forstå at du synes at ordet “oplevelser” bør beskrive en særlig begivenhed eller noget andet stort fremfor interaktionen med en applikation eller side, men user experience bliver oversat til brugeroplevelse så derfor er det logisk at tale om oplevelser. Det lader til at du sætter lighedstegn imellem user experience og usability, hvilket meget naturligt kan give den opfattelse at brugervenlighed ikke har noget med oplevelse at gøre, men med UX går man ud fra at alt hvad vi er udsat for, på en eller anden måde er en oplevelse. Med de værktøjer man kan benytte indenfor UX, kan man i samarbejde med slutbrugerne vurdere hvorvidt det er en positiv eller negativ oplevelse man får ud af interaktion med det produkt der testes, hvad end det er fysisk eller digitalt. Så der er ikke tale om at skabe en minderig oplevelse med fyrværkeri og fanfarer, men blot sikre at slutbrugerne er tilfredse takket være produktet.
      Lad mig vide hvis du er uenig.

  • ThumbnailDet burde ikke komme som et chok for nogen, at når det kommer til brugen af mobilapplikationer, så vil en stor del af brugerne være i gang med andre ting på samme tid, såsom at passe deres plads i […]

  • Overskriften er også titlen på en af præsentationerne ved årets GOTO konference, men jeg syntes jeg ville låne den, da det er et emne som jeg beskæftiger mig med til daglig og jeg vil gerne opfordre flere til at interessere sig for det. Der er kun halvanden uge til GOTO-konferencen i Aarhus, og jeg ser frem til at høre hvad Chris Atherton, freelance User Experience Architect hos Finite Attention Ltd., kan lære mig om Mobile UX, da det er et område i konstant udvikling. UX er en kompliceret størrelse som mange har et fejlagtigt indtryk af, og det er de færreste der forstår forskellen på arbejdet med UX til de forskellige skærmstørrelser og devices som findes.
    For en kort introduktion til UX kan du læse mit indlæg “UX er ikke bare UI!

    Desktop versus mobil UX

    En af de store udfordringer når det kommer til Mobile UX er, at hver gang der kommer platformsopdateringer kommer der også ændrede trends og layouts, hvilket gør det svært at følge guidelines. En anden er, at mange af de ting vi har vænnet os til med UX for webdesign ikke kan bruges til mobil UX, både pga. skærmstørrelser, de forskellige devices funktioner og de begrænsninger der kan opstå med begrænset lagringsplads og problemer med internetforbindelsen. Der skal som udgangspunkt nogle helt andre retningslinjer til, når man bevæger sig fra webdesign til mobilt design, og disse retningslinjer ændrer sig hurtigt. Uanset om man er fan af retningslinjer eller ej, så er konsistens en meget vigtig del af UX og derfor betyder retningslinjer og guides meget for at skabe den rigtige brugeroplevelse.

    Elementer i mobile brugeroplevelser

    elements-of-mobile-uxDer er mange elementer som har betydning for den oplevelse en bruger af en mobilapp har. Nogle er meget konkrete som selve devicet, indholdet og designet, men også mere abstrakte som konteksten og brugerinput.
    Det spiller en stor rolle om der er tale om en webapp eller en mobilapp og hvilket device man benytter. Det er vigtigt at man ikke bare betragter en mobilapp eller webapp som en minimeret udgave af sit website. Det kræver en strategi som tager hele brugeroplevelsen med i betragtning og i stedet for at kigge på hvad man ønsker at tilbyde brugerne, istedet overvejer hvad brugerne har behov for, så man sikrer at man leverer noget som opfylder et reelt behov. Hvis man ønsker at app’en bliver brugt og ikke bliver en af de tusindvis af apps som downloades uden nogensinde at blive brugt, så kræver det at man gør en forskel, enten ved at tilbyde en speciel brugeroplevelse eller opfylde et behov bedre end andre apps kan gøre.
    Hvis man benytter de værktøjer der er indenfor UX, hvoraf heldigvis kun de færreste påvirkes af om der er tale om mobildesign eller webdesign, kan man komme langt med sin app og nå frem til en løsning som udfra bl.a. brugerindsigt, konteksten (som kan skifte meget med mobiltelefoner og tablets), design og apparaternes funktioner resulterer i tilfredshed for både brugerne og den virksomhed eller organisation som står bag app’en.

    For en mere dybdegående gennemgang af disse elementer, vil jeg anbefale artiklen The Elements Of The Mobile User Experience af Lyndon Cerejo. Jakob Nielsen og Raluca Budio har også skrevet et meget nyttigt værk, Mobile Usability, som indeholder en grundig gennemgang af overgangen til mobilapplikationer fra webdesign. Begge dele er godt nok fra 2012, men jeg synes alligevel at de giver et nemt overblik over de væsentligste rammer for UX.

    Chris Atherton vil i sin præsentation til GOTO give et overblik over hvordan hjernen behandler visuel information og i hvilken rækkefølge. Mange benytter i dag mobilen som en forlængelse af deres kognitive rum, da den kan rumme oplysninger som f.eks. telefonnumre, så vi ikke længere selv behøver at huske på den slags detaljer. Hvordan hjernen arbejder sammenholdt med vores anvendelse af mobile devices har betydning for, hvordan vi bør designe software til disse, hvilket Chris vil give et indblik i. Jeg er spændt på at se, om jeg skal til at ændre min måde at arbejde på efter denne præsentation. Jeg vil under konferencen følge op på dette indlæg og dele min læring med jer, så hæng på – eller kom til konferencen og hør præsentationen sammen med mig!

  • ThumbnailHeldigvis er mange indenfor IT-branchen efterhånden blevet opmærksomme på at UX (User eXperience) er en vigtig del af softwareudvikling, men en stor del af dem er af den opfattelse, at det kun er noget som har med […]

  • Great article! It’s always good to keep in mind not to ask questions that can be answered with yes or no, because then you’re back at your starting point. If you’re not good at coming up with questions that could lead to interesting answers then try using this list of 365 table topics I came across in my own preparation for the GOTO conference…[Read more]

  • Jeg vil egentlig gerne høre svarene på de spørgsmål I stillede til vedkommende som havde haft brillerne i et års tid 🙂

  • Michelle Andreassen commented on the post, Gotocon, on the site Andreas Ryge 5 years, 7 months ago

    “Fordi”.
    Fantastisk begrundelse. Forstår din begejstring for konferencen 🙂

  • Der er snart GOTO i Aarhus og København og som et lille barn der forventningsfuldt åbner en pose fredagsslik, har jeg været inde og studere programmet og jeg blev ikke skuffet. Indholdet er mere eller mindre som forventet, men en ting synes jeg skiller sig lidt ud for en konference på dansk jord, nemlig Martin Fowler og Erik Dörnenburgs keynote “Our Responsibility to Defeat Mass Surveillance”. For det er da ikke noget vi behøver at bekymre os om her i lille Danmark. Eller hvad?

    Online security

    Jeg er en meget åben person. Der er ikke ret meget man ikke kan finde ud af om mig, hvis man bruger fem minutter på det på Google. Jeg er en diametral modsætning til min kære husbond, som nærmest bliver tosset hvis jeg nævner ham på facebook eller som får koldsved hver gang jeg handler online (jeg kan taste mit kortnummer med bind for øjnene, så han sveder en del!). Jeg ved selvfølgelig godt at man skal beskytte sine data og jeg kaster da heller ikke omkring med mit kortnummer og mit CPR-nummer, for jeg er da ret glad for min identitet og vil gerne beholde den. Men det må vel være længe fint.

    Jeg er så flere gange stødt på nogle tosser som advarer om dommedag, bål og brand, fordi der er nogen som overvåger os alle online, hvortil jeg har tænkt “Og hvad så?”. Hvad er det folk går rundt og laver, som de er så bange for at nogen skal opdage? Hvis folk er kriminelle er de da selv ude om det, hvis de bliver fanget i at gøre noget forkert. Jeg vil endda krydse fingre for at de bliver fanget i kriminelle handlinger, når jeg tænker på alle de grimme ting der foregår rundt omkring. Folk skal bare opføre sig ordentligt og så har de ikke noget at være bange for. Punktum. Min mands holdning til “det store farlige internet” har dog fået mig til at forstå at private folk ønsker at forblive private. At selv om de måske ikke har noget at skjule, har de heller ikke noget ønske om at være synlige. Og det kan jeg da godt forholde mig til, men der er jo heller ingen grund til at piske en stemning op.

    Men så var jeg til QCon New York sidste år og hørte en af disse hersens gale mennesker, Bruce Schneier hedder han, som snakkede om online sikkerhed, og så viste det sig at han slet ikke var en tosse. Han var faktisk meget fornuftig at høre på og skærpede min interesse for online sikkerhed. Jeg kan ikke huske om det lige var ham eller en anden som stillede det for mig særligt interessante spørgsmål – nemlig hvad der sker, hvis man online foretager sig noget som er lovligt, men som senere bliver ulovligt. Hvad vil der så ske med den information? Kan man holdes ansvarligt for noget i fremtiden som var ok i fortiden? Tør man at tage chancen?

    Overvågningssamfundet

    Surveillance camerasSom tingene ser ud i dag, er det jo ikke længere kun et spørgsmål om hvad man diskuterer offentligt. Nu er problemet jo at vi nærmer os et overvågningssamfund, hvor alle vores telefonopkald, sms’er, emails osv. risikerer at blive optaget og gemt til evig tid, så de kan hives frem når det passer ind i en eller anden organisations (eller persons, for at være på den paranoide side) kram. Og hvor etisk og moralsk korrekt jeg end mener at jeg opfører mig nu, så er der jo ingen garanti for at det altid vil være gængs moral og etik. Og selv om jeg i dag har det rigtig godt med de ting jeg diskuterer online, så kan det jo også have ændret sig om nogle år. Og internettet glemmer aldrig!

    Netop derfor ser jeg meget frem til at høre Fowler og Dörnenburgs keynote i Aarhus den 30. september, hvor de vil diskutere hvordan man bekæmper den slags overvågning bl.a. ved hjælp af større sikkerhed i vores kommunikation. De tager udgangspunkt i den holdning at det er udviklerne som er ansvarlige for at tilbyde den sikkerhed som brugerne har behov for, hvilket er en interessant vinkel, for det er ofte virksomhedernes behov for sikkerhed og ikke slutbrugernes behov der bygges til. Og en personlig trigger er, at de også har fokus på at sikre en god brugeroplevelse i samme ombæring. Men det nok vigtigste punkt for mig er, at de vil sænke argumentet “I have nothing to hide”, som jo er mit yndlingsargument for at opføre mig mere eller mindre som jeg har lyst til online.

    Og til de af jer som vil vide mere om hvad hysteriet bl.a. handler om, så kan jeg anbefale at man læser “International Principles on the Application of Human Rights to Communications Surveillance“, som bl.a. Martin Fowler har promoveret på de sociale medier. Principperne er lavet i et samarbejde mellem diverse grupper, industri og internationale eksperter i lovgivning, politik og teknologi omkring kommunikationsovervågning, som en reaktion på manglende overensstemmelse med internationale menneskerettighedslove og standarder i udførelsen af kommunikationsovervågning.

    Jeg vil følge op på Mass Surveillance i et senere indlæg, når jeg har hørt hvad de herrer Fowler og Dörnenburg har at sige om emnet, men der kan nok ikke herske nogen tvivl om, at vi alle burde forsøge at danne os en mening om emnet, da det på en eller anden måde berører os alle.

    Afslutningsvist vil  jeg gerne sige undskyld til min mediesky husbond, som ufrivilligt er blevet hevet frem i lyset!

  • Hej Mikael

    Ja, der er lidt langt imellem os, eller i hvert fald dem som er synlige når man ikke er inde i miljøet. Jeg smider lige en mail i din retning 🙂

    Mvh.

    Michelle

  • ThumbnailI dette afsnit af min gamification-kavalkade er vi kommet til spilmekanismer og spillertyper. Hvis du ikke har læst de foregående indlæg, kan du finde dem her: Del 1 og Del 2.

    For at lave en kort opsummering, […]

  • Ser frem til at følge med i dine bogvalg. Det er begrænset hvor meget tid man har i døgnet, så det vil være værdifuldt at få sorteret de bøger fra som ikke giver udbytte og istedet få anbefalet dem som er tiden værd.

  • ThumbnailHvorfor bruger man gamification?

    Hovedformålet med gamification bør altid være at løse et problem. Hvis man ikke har et problem, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til at anvende gamification. Problemer […]

    • Hej Mikael

      Ja, der er lidt langt imellem os, eller i hvert fald dem som er synlige når man ikke er inde i miljøet. Jeg smider lige en mail i din retning 🙂

      Mvh.

      Michelle

  • Hvis du er blandt dem, som først nu har opdaget at der er noget som hedder gamification, så fortvivl ikke. Du kan sagtens nå at følge med, og for at du også kan forstå hvad jeg skriver om i mine kommende indlæg, får du her en introduktion til emnet. Denne første del vil kun berøre betydningen og anvendeligheden af gamification, samt hvorfor du bør interessere dig for det. Følgende dele vil bl.a. kigge på de mekanismer der får gamification til at virke.

    Hvad er gamification?
    Gamification er brugen af spilmekanismer og spildesign i en kontekst, som ikke normalt forbindes med spil. Som f.eks. marketing, fysisk træning, indlæring eller i en arbejdssituation. Der er tre hovedområder som kan drage fordel af gamification: adfærdsændring, træning og undervisning samt involvering af folk i innovation og design.
    Gamification er forenklet sagt en metode til at tilføje underholdning, udfordringer og motivation til diverse aktiviteter og opgaver. Man engagerer og motiverer brugere ved hjælp af elementer og mekanismer som vi kender fra spilverdenen – f.eks. brug af point, highscore-lister og medaljer som belønning for en opgave vel udført, men der er meget mere i det. Man benytter den læring som man har fået fra spilverdenen indenfor psykologi, strategi, teknologi og design, til at udvikle en kombination af problemløsning og underholdning, så det skaber det ønskede engagement og motivation.

    De fleste af os har allerede været udsat for gamification, hvad end vi er klar over det eller ej. Alle de loyalitetsprogrammer som findes rundt omkring er gamificerede, som f.eks. butikkers bonuskort og flyselskabers optjening af ”frequent flyer” point, idet man optjener en eller anden form for belønning jo mere man ”spiller deres spil”. Alle os som er på LinkedIn har formodentligt, muligvis uden at være bevidste om det, ladet os påvirke af den statusbar, der har fortalt os at vi ikke var færdige med at udfylde vores profil. Man kan også argumentere for at spejdernes duelighedsmærker eller lærerens små guldstjerner til de dygtige elever er en form for gamification.

    Der hersker en del uenighed omkring betydningen af termen gamification og brugen af pågældende term. Dette skyldes blandt andet at termen indikerer, at det drejer sig om at lave noget om til et spil, men gamification kan også alene være motivering med basis i spilpsykologi eller –strategi. Desuden kan termen give problemer for folk som sælger gamificationløsninger, hvis de skal præsentere gamification for en virksomhedsleder. Hvis de ikke kender til gamification, vil de færreste ledere kunne se det fornuftige i at lave “spil” til medarbejderne, når det er meningen at de skal arbejde i deres arbejdstid. Som JP Rangaswami, Chief Scientist ved Salesforce, pointerede i sin keynote ved GSummit SF 2012, er navnet gamification en af de store forhindringer for anerkendelse af gamification i virksomhedsregi. Mange vil have svært ved at se logikken i at sammensætte arbejde og sjov. Men mange havde også engang svært ved at acceptere brugen af Google, da det ikke lød seriøst nok, og i dag er der ingen tvivl om anvendeligheden af Google. Gamification skal ikke bare tilføre sjov, men kan engagere og motivere medarbejderne i en arbejdssituation som ikke normalt er motiverende.

    Kris Duggan, grundlæggeren af Badgeville, som er en af de store udbydere indenfor gamification, er gået helt væk fra brugen af ordet gamification, og anbefaler sine medarbejdere at bruge udtrykkene ”behavior management”, “persuasive design” og “motivational design”, netop for at undgå dette problem. Han er dog overbevist om, at vi snart ikke vil diskutere hvorvidt vi skal benytte gamification eller ej, da det vil blive en naturlig del af fremtidige applikationer.

    “Over time it will just become, good design,” … “You’re not going to say, How do we gamify this? It will just become an expectation. And the apps that do it will be successful, and the apps that don’t do it won’t be successful.” – Kris Duggan

    Analyseinstituttet Gartner, Inc. har spået at mere end 50% af de virksomheder som arbejder med innovationsprocesser, vil have gamificeret disse processer i 2015, og at i år vil gamificeret service for forbrugsgoder, marketing og kundefastholdelse blive lige så vigtigt som Facebook, eBay eller Amazon. Dette er i tråd med Kris Duggans opfattelse af, at gamification vinder indpas og bliver en naturlig del af udviklingen. Og hvis du støder på betegnelser som ”behavior management”, “persuasive design” og “motivational design” så lad dig ikke narre – vi ved jo godt at det er gamification det drejer sig om.

  • Der er desværre ikke nok opmærksomhed på at gøre applikationer så brugervenlige, at brugerne ikke kan lave fejl, hvilket nok heller ikke er muligt i de fleste tilfælde. Jeg vil mene at fejlbeskeder derfor er nødvendige. Men hvis nu vi lod være med at kalde dem fejlbeskeder og istedet kalder dem guides eller hjælpebeskeder, kunne det være at man le…[Read more]

  • Load More