Trues det åbne web?

I sin rolle som forsker ved CERN skrev Sir. Tim Berners-Lee den første web browser i 1990. Formålet var tydeligvis ikke kommercielt men demokratisering af information. Det skulle ikke kun være let at søge information men også skabe, blandt andet var browseren også en editor. CERN er som bekendt et center for forskning i fysik, og havde dermed ikke nogen direkte kommerciel interesse i WorldWideWeb, det var blot et middel til at lette forskningen.

Vi kan ikke benægte at udviklingen af www sidenhen har taget fart. Der har løbende været mange kampe mellem nettets idealister og stærke kommercielle interesser. Gang på gang ser man nye teknologier komme frem der enten er mere lukkede eller hvor web-standarderne helt eller delvist er sat ud af spil.

Seneste eksempel på dette er W3C’s udspil for Digital Rights Management (DRM). Kort fortalt handler DRM om at skabere af indhold kan kontrollere hvordan det indhold kan forbruges. Det kan fx. være at indholdet kun kan afspilles på bestemte maskiner, i en given periode eller et få antal gange. Formålet er naturligvis i sidste ende at kunne skabe indhold der ikke kan kopieres og dermed sikre kunstnere og distributører en hvis indtægt.

Men hvor en løsning i nettets ånd havde været åben, tydelig og tilgængelig for alle så har man i denne omgang valgt at lave et meget lukket format kaldet “Encrypted Media Extensions” der nærmere leder tankerne tilbage til browsernes tidlige usikre plug-in-modeller hvor websites kunne kalde en klump binær kode og ingen havde en chance for at vide om den gjorde skade eller gavn.

Ud over at EME er anti-web kræver det også en stor portion tillid til producenterne af indhold og plug-ins – en tillid der allerede flere gange er sat på prøve, hvem husker ikke Sony’s DRM rootkit skandale?

Heldigvis ser vi de gode initiativer på nettet sejre igen og igen og mængden af døde/døende lukkede teknologier vokser og vokser. Der er sikkert ikke mange der vil savne ActiveX, Java Applets og ja snart Flash og Silverlight.

Det er derfor også med visse forbehold at jeg i morgen på Goto København skal ind og se Nick Bray fra Google fortælle om en ny måde at afvikle binær kode i browseren kaldet Web Assembly (WASM).

Hvordan har de tænkt sig at introducere en måde at afvikle binær kode i browseren og stadig sikre brugeren?

Selv hvis der introduceres en eller anden form for sandboxing, hvordan har jeg så mulighed for at se at denne nye model ikke introducerer nye muligheder for tracking eller andre privacy-problemer?

Vil dette format gøre at webbet mister noget af sin traditioneller demokrati hvor det ikke kun er de store spillere der kan innovere men hvor alle traditionelt set har haft mulighed for at kigge hinanden over skulderen – typisk blot ved at højreklikke i browseren og vælge View Source?

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Poul Foged

Poul Foged

Developer af Monzoom
Poul er medstifter af firmaet Monzoom. Han rejser verden rundt med sin bærbare under armen og så kan han godt lide at miste overblikket og dykke ned i tekniske problemer. Han blogger om softwareudvikling.
Profile photo of Poul Foged

Nyeste indlæg af Poul Foged (se alle)

Flattr this!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *