30 års jubilæum

Det er nu snart 2 måneder siden at jeg startede i Bankdata som agil coach – og jeg må sige at De alle fortjener et klap på skulderen. Inden min tiltrædelse havde jeg læst meget om transformationen, b-agile, og havde store forventninger på min første arbejdsdag. De viste sig hurtigt at blive indfriet. Hvor er det fedt!

Udenfor Bankdata tales der meget om at arbejde agilt og implementere Scrum i hele organisationer, men kun få har held med det.

Fornylig var vi en håndfuld fra Bankdata der deltog i et eksternt netværksarrangement om projektledelse og her blev det endnu tydeligere hvor langt vi er nået. Mange betegner stadig Scrum og agile som noget nyt, der endnu ikke er afprøvet tilstrækkeligt.

I år er det 30 år siden at forløberen til Scrum så dagens lys og samtidig er det 15 års jubilæum for det agile manifest. Begge elementer er efterhånden blev udbredt som en industristandard for at arbejde tæt med sine kunder for at levere løsninger effektfuldt.

  •  1986: Forløberen til Scrum blev introduceret i en artikel i Harvard Business Review, hvor Hirotaka Takeuchi og Ikujiro Nonaka beskrev en metode de kaldte ”The new new product development game”. 
  • 1995: Jeff Sutherland og Ken Schwaber samler trådene og udgav en artikel ved navn ”SCRUM Software Development Process” som i store træk er det vi har implementeret i Bankdata via b-agile.
  • 2001: Jeff Sutherland, Ken Schwaber og 15 andre personer der arbejdede med Extreme Programming, SCRUM, DSDM, Adaptive Software Development, Crystal, Feature-Driven Development, m.m. samledes og fandt fællesnævnerne for de succesfulde metoder og nedfældede i fællesskab ”Manifesto for Agile Software Development”.

Siden 2001 har mange virksomheder bestræbt sig på at arbejde efter det agile manifest og anvende det værdisæt som ligger bagved. Det har været et stort paradigmeskift for mange – og i rigtig mange tilfælde et skift som organisationen ikke kunne løfte hele vejen fra team medlem til direktion. Hos Bankdata har jeg oplevet en gennemført transition hvor medarbejdere, ledere og kunder gør en kæmpe indsats for at adoptere værdisættet. Ting tager tid, men jeg kan med sikkerhed i stemmen sige at Bankdata er lysår foran mange tilsvarende virksomheder.

Kæmpe stor ros for indsatsen med b-agile fra en nyansat. En perfekt måde at fejre et 30-års jubilæum!

3 comments for “30 års jubilæum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *