Nørdet tidsfordriv i varmen: Robozzle

Måske kender du brætspillet RoboRally? Man programmerer en robot til at gå rundt på en bane og interaktionen mellem robotterne (eller din fejlprogrammering) kan sende robotten ud på ikke-planlagte eventyr. Det er den korte forklaring af reglerne – der er flere.

Hvis du er mere tilhænger af den simple forklaring, så gætter jeg på at du eller dine børn vil være fan af dette simple nørdede tidsfordriv: Robozzle (findes også i flere mobil-udgaver). Her skal de programmere en robot til at gå rundt på en bane uden at falde ud over siderne og samtidig samle stjerner ind. Robotten stopper, når de har samlet alle stjerner ind. Der er modsat RoboRally ikke andre robotter at tage hensyn til.

Det kan se ud som i denne video:

Udfordringen ligger i at tænke kreativt og bruge få og simple instruktioner og funktioner. Man kan f.eks. lade robottens instruktioner afgøre af, hvilken farve den aktuelle baneposition er, og man kan farve en baneposition, så man udfører en anden instruktion næste gang robotten kommer forbi. Derudover er det bare at gå til højre, venstre, frem eller gentage en instruktionsrække/funktion forfra eller kalde en anden funktion.

Der findes flere gode baner og jeg kan anbefale at gå igennem demo-banerne først. Det er muligt at designe sin egen bane, når man har løst 40 baner og det er virkelig en god udfordring at designe en særlig spidsfindig bane. En opgave som mange desværre har fejlet, hvilket gør at der er rigtig mange ultra-nemme baner.

Det er en interessant tanke at Robozzle kan bruges til at introducere simple programmerings-begreber, såsom løkker, rekursion og betingede instruktioner, men jeg må indrømme, at jeg ikke har erfaring med at bruge Robozzle i undervisningssammenhæng.

Hvis man har brug for en opgave med mere kød på, kan man også kaste sig over at kode en robozzle-løser, som også andre har gjort:
https://code.google.com/p/robozzlesolver/

God fornøjelse!

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Therese Hansen

Therese Hansen

Programmør af Monzoom
Therese er tidligere Scrum Master hos LEGO, medstifter af IT-firmaet Monzoom, lejlighedsvis digital nomade og har en baggrund som datalog. Hun blogger om softwareudvikling, sociale udviklere, agile metoder og startups. Arbejder i øjeblikket på Linkstacks.
Profile photo of Therese Hansen

Nyeste indlæg af Therese Hansen (se alle)

Flattr this!

2 kommentarer for “Nørdet tidsfordriv i varmen: Robozzle

  1. Profile photo of Therese Hansen
    30. juli 2014 at 7:26 am

    På en anden platform blev jeg anbefalet Lightbot af en læser. Samme boldgade: http://light-bot.com/

  2. Mikkel Andreasen
    4. august 2014 at 9:30 pm

    Jeg støttede Dan Shapiros Robot Turtles (http://www.robotturtles.com) på Kickstarter og fik det inden jul. Vi har spillet det nogle gange men har ikke helt fanget mine drenge endnu. Sjovt at Dan ikke kendte RoboRally, før han udviklede Robot Turtles. De ligner hinanden meget. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *