Hvad er UX (og hvordan gør vi det agilt)?

Dette er en skamløs reklame. Jeg er nemlig medarrangør på en hyggelig aften med vores egne QED-UX-eksperter Michelle Andreassen og Mathilde Hoeg Boisen. Det hele er pakket ind som en GOTO Night hos Trifork i Aarhus i samarbejde med Ada Aarhus og foregår på torsdag d. 27 november kl. 17.15-19.

Den korte version:
GRATIS, åbent for alle og med gratis sandwich-servering, hvor man lærer om “den gode UX”. Konkrete metoder og værktøjer fra UX samt agile overvejelser. Man skal huske registering.

Den lidt længere version, som de to talere gav mig da jeg spurgte:
“Vi vil definere user experience, usability og user centered design. Give en masse konkrete værktøjer til UX samt forklare, hvorfor man aldrig skal lytte til sin bruger. Så vil vi snakke lidt om storytelling som designredskab og til sidst hvorvidt man kan kombinere agile udviklingsprocesser med UX-mindsettet.”

Du kender Michelle som hende der skriver om gamification, UX vs. UI, overvågning, mobil-UX og opmærksomhedsmanagement her på QED.dk. Hun er IT-konsulent hos The LEGO Group og har blandt andet talt på QCON New York før.

Du kender Mathilde som hende der blandt andet skriver om fejlbeskeder, touch points, UX på formler, computerspil, UX i webformularer, anti-agile erklæringer, kode som kunst og at redde verden med IT her på QED.dk. Hun bringer ofte en forfriskende skæv vinkel til tingene som da hun for et par år siden dækkede GOTO-konferencen ved at interviewe talere og deltagere om deres tøjvalg – en anderledes samtalestarter.

Kom og hør deres bud på hvad vi skal vide om UX herunder UX-mindsettet og hvordan det passer (eller ej) med det agile mindset.

Det eneste du skal huske før du møder op på torsdag kl. 17.15 er at tilmelde dig her. Vi ses!

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Therese Hansen

Therese Hansen

Programmør af Monzoom
Therese er tidligere Scrum Master hos LEGO, medstifter af IT-firmaet Monzoom, lejlighedsvis digital nomade og har en baggrund som datalog. Hun blogger om softwareudvikling, sociale udviklere, agile metoder og startups. Arbejder i øjeblikket på Linkstacks.
Profile photo of Therese Hansen

Nyeste indlæg af Therese Hansen (se alle)

Flattr this!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *