Trends på GOTO København 2017

Programmet til dette års GOTO København spejler det der rører sig i vores branche – Lean Startup/indføre eksperimenter, skalering af agilitet, microservices, mobil-apps, cloud, machine learning – altsammen krydret med en smule tanker om at være hele mennesker også på arbejdet med en bevisthed om vores egen branche.

For mig som Scrum Master og iværksætter er der befriende meget godt at vælge imellem. Godt nok er jeg mere til web end apps og cloud interesserer mig bare ikke, men resten… denne GOTO er skræddersyet til en som mig.

SAFe (Scaled Agile) er repræsenteret i flere talks. Jeg har allerede arbejdet med SAFe i den virkelige verden og dette ligner brede introduktions-talks, så jeg forventer måske ikke at få direkte læring ud af det. Mere genkendelse og måske bekræftigelse. Det er stadig spændende at gå til indlægget og få set, hvem der ellers interesserer sig for SAFe. Måske få en god samtale på gangen med en ligesindet efter indlægget. Læring på en konference kommer ikke kun af at sidde og lytte.

Min absolut favorit-session lader dog vente på sig. Linda Rising holder konferencens afsluttende keynote. Linda har talt om et bredt spektrum af emner gennem årene. Ofte relateret til agilitet, men hun formår at løfte diskussionen op på et højere niveau, som også omhandler os som mennesker – vores irrationalitet som mennesker, mønstre for godt samarbejde (og accept af forandringer) og hvad der motiverer os. Ofte er der science involveret i Lindas talks, men ikke nødvendigvis computer science, selv om Linda er datalog. Denne gang skal det handle om eksperimenter og om at være lidt mere metodisk i den måde vi tager beslutninger. Eksperimenter er som tidligere nævnt en rød tråd i programmet i både Lean Startup og GV design sprints-emner – det skal nok blive interessant!

Linda Rising speaking at GOTO 2016

Services (især micro-) er et populært emne og Clemens Vasters giver sit take på emnet i “High Availability Distributed (Micro-) Services“. Hvilke tradeoffs skal man vælge imellem?

På machine learning-siden lyder “One does not simply put machine learning into production“-foredraget meget interessant. Henrik Brink deler ud af sine praktiske erfaringer med “accuracy, cost, maintainability, interpretability”.

Sidst men ikke mindst er der et foredrag, som tager en helt ud af komfort-zonen; Et foredrag om stress og depression. Det er tabu-emner, men netop derfor kunne det være godt med lidt hjælp til at håndtere mulige møder med dem bedre. Gitte Klitgaard giver tips og tricks til at forebygge.

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Therese Hansen

Therese Hansen

Programmør af Monzoom
Therese er tidligere Scrum Master hos LEGO, medstifter af IT-firmaet Monzoom, lejlighedsvis digital nomade og har en baggrund som datalog. Hun blogger om softwareudvikling, sociale udviklere, agile metoder og startups. Arbejder i øjeblikket på Linkstacks.
Profile photo of Therese Hansen

Nyeste indlæg af Therese Hansen (se alle)

Flattr this!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *