Thinking, fast and slow med Linda Rising

En af de vigtigste grunde til, at jeg skal med til GOTO-konferencen i København her i november, er, at Linda Rising er på speaker-listen. Jeg har fulgt Linda i mange år og har taget kurser hos hende – kurser som har betyder meget for mig. Derudover er Linda en fremragende taler, og jeg elsker hendes evne til at få publikum til at hænge på hvert et ord.

På dette års GOTO skal Linda Rising tale om en særligt spændende bog. Thinking – fast and slow af Daniel Kahneman. Det er et bog jeg ofte henviser til, men samtidig må jeg indrømme at det tog mig to hele år at komme igennem den trods det spændende emne. Bogen er tung. På min ferie kunne jeg komme igennem 1-3 sider i timen – det er en bog, der skal tænkes over.

Derfor glæder jeg mig også til at høre Lindas professionelle “oversættelse” af bogen. Det vigtige budskab har brug for god formidling.

På dansk har vi faktisk en god formidler af samme budskab. Morten Münster har skrevet bogen “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag“, som en god og underholdende tilgang til emnet. Den kan anbefales.

Men hvad er det for et budskab, der er i Kahnemans bog? De fleste har hørt om modellen med System 1 og System 2 tænkning, hvor System 1 er den ubevidste, nemt påvirkelige, hurtige dømmekraft og System 2 er langsommere, velovervejede og bevidste tænkning. Kahneman berører i bogen en masse tidspunkter, hvor vi bliver narret til at lave hurtige, forkerte beslutninger baseret på vores egen bias.

System 1 System 2
Emotional Analytic
Fast Slow
Reflexive Reflective
Effortless Effortful
Impulsive Deliberative
Short-sighted Patient

Praktisk anvendeligt

I min hverdag tænker jeg f.eks. meget på “anchoring” bias – f.eks. når min Product Owner lige når at sige at en opgave er simpel inden han beder udviklerne om at estimere. Eller når jeg lægger vægt på at udviklerne i planning poker ikke nævner noget om opgavens størrelse før de vender deres kort – og at kortene vendes på samme tid.

Jeg nikkede også genkendende, da jeg læste Kahnemans beskrivelse af “pervasive optimistic bias” og “planning fallacy” – enhver der har været i nærheden af nok forsinkede it-projekter vil gøre det samme. Known Knowns, Known unknowns… og unknown unknowns.

Sunk cost fallacy” kender jeg også fra min hverdag. Alt for mange it-projekter kører af sporet og ikke mange har modet til at sige stop. I stedet sætter vi lidt flere folk på – smider gode penge efter dårlige. Alt sammen fordi vi ikke bryder os om at fortryde vi startede projektet fra starten. Som regel forsøger jeg at anbefale at man sætter de oprindelige initiativtagere udenfor døren og lader nogle nye komme til. Hvis projektet skal lukkes, så har nye hænder meget nemmere ved at gøre det. De mærker ikke smerten ved at indrømme en begået fejl.

Så meget i “Thinking, fast and slow” er genkendeligt, men ikke nødvendigvis intuitivt. Det kræver eftertanke – og den eftertanke glæder jeg mig til at blive guidet igennem af Linda Rising på GOTO København.

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Therese Hansen

Therese Hansen

Programmør af Monzoom
Therese er tidligere Scrum Master hos LEGO, medstifter af IT-firmaet Monzoom, lejlighedsvis digital nomade og har en baggrund som datalog. Hun blogger om softwareudvikling, sociale udviklere, agile metoder og startups. Arbejder i øjeblikket på Linkstacks.
Profile photo of Therese Hansen

Nyeste indlæg af Therese Hansen (se alle)

Flattr this!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *