Foto: @risager via Flickr Billedet er beskåret til brug på QED.dk
Skandale, fadæse, nedsmeltning… Danmark er dårlig til it!
Fredag den 14. februar 2014 var endnu en sort dag i it-Danmark. Rejsekortets nedbrud afslørede ikke bare enormt rod i organisationen bag. I lige så høj grad udstillede det en af det offentlige Danmarks største hjerneblødninger i moderne tid. Ikke at det har skortet på dem siden Amanda, der ellers i sig selv burde stå som et gigantisk advarselsskilt. Et gravmonument over hvor galt det kan gå, når man lader politkere og embedsmænd uden forståelse for it-arkitektur tage beslutninger, der jonglerer med milliarder af skatteborgernes hårdttjente kroner, som var det en tyver på en tvivlsom travhest en overskyet forårsdag.
“Hvis det virker er det fint, men vi er ærligt talt hamrende ligeglade”. Det synes at være tankerne bag en række af disse projekter. For producenterne er der heller ingen tvivl. En stor offentlig opgave er det samme som en fed snabel ned i skatteborgernes uudtømmelige lommer. Der er tilsyneladende ingen grænser for hvor dårligt man er villig til at udføre en opgave. Nærmest tværtimod. Systemer som Polsag og Demars får nemlig nærmest uendelig line, før man så meget som overvejer at kigge på kontraktforhold, eller – i uhørt få tilfælde – ligefrem trækker stikket. Og man skulle da være en dårlig købmand, hvis man ikke udnyttede det til fulde.
Når Hjemmeværnet får bygget en ny hjemmeside til 22 millioner, er der tale om dårlig dømmekraft. Når prisen for hjemmesiden eksploderer til 56 millioner, burde stikket være trukket for længst.
Det må være slut med at stat, regioner og kommuner lægger sig fladt på ryggen lige så snart producenterne kommer til at spilde kaffe på kontrakten. At lade projekter køre linen ud med budgetoverskridelser på adskillige hundrede procent er ikke bare dumt, det er utilgiveligt. Og værst af alt er, at der tilsyneladende ikke kommer megen læring ud af disse sager. At danske politikere over en kam har meget lidt forstand på it og især it-arkitektur ses ikke bare på EPJ eller JFS. Det er ligeledes ekstremt tydeligt i IC4-skandalen. At disse tog aldrig bliver en fornuftig investering, er vist efterhånden klart for enhver. Igen et projekt, hvor der ikke var ordentligt styr på kontrakterne, hvilket medførte et eklatant spild af mandetimer og skattepenge. Hvis man kigger på IC4 som tog, er det en gåde hvordan det kunne gå så galt. Ser man på det som it-system, er det til gengæld smerteligt klart hvor det går galt. Arkitekturen er simpelthen elendig. (Læs eventuelt mere om IC4-farcen på Ingeniørens hjemmeside, ing.dk)
Kigger man på rejsekortet som idé, er der tale om gode sager. Et fælles kort til rejser i hele landet, let omstigning og altid den lavest mulige pris. Sådan går det dog langt fra altid.
Problemet er, at Rejsekortet ikke er designet til brugerne, men til selskaberne bagved. Og det er mange. Alle sammen med deres egen dagsorden, nemlig at tjene flest mulige penge til dem selv. Når man tjekker ind med rejsekortet sættes maskineriet igang, der skal udregne præcis hvor stor en andel af rejsens samlede værdi, der skal tilfalde de enkelte selskaber. Og forskellige selskaber kræver forskellige andele.
Man har i sagen Rejsekortet, såvel som i stort set alle andre it-skandalesager de seneste 20 år, glemt en af digitaliseringens grundpiller, forenkling. For at noget skal kunne digitaliseres godt og effektivt, må det være så enkelt som muligt. Derfor nytter det ikke, at skulle afregne forskellige takstsystemer og -zoner med en kaskade af virksomheder. Firmaerne bag rejsekortet burde have forenklet takst- og zonestrukturen allerede inden arbejdet med Rejsekortet startede. Man kunne regne ud på tid, afstand eller simpelthen lave hver landsdel eller region til en zone, hvilket ville tjene til at gøre offentlig transport internt i landsdelen væsentligt mere attraktivt. Afregningen med selskaberne bag Rejsekortet må ligeledes forenkles. Og endeligt må systemet forenkles i brugerenden. Først og fremmest er det horribelt og latterinducerende, at man kan risikere at vente over en uge på at noget så simpelt som ændring af kreditkortoplysninger bliver godkendt og registreret. Det er også helt hen i vejret at 2% af alle rejser med rejsekort, svarende til 700.000 rejser i alt ved sammentællingen i november 2013, ikke bliver tjekket ud, og derfor ender med at koste brugerne dummebøder. Hvorfor sker det? Fordi ud- og indcheckningsstanderne fra starten var ens af udseende, men ikke af funktion. Nu er der så kommet henholdvis røde og grønne stickers på, men ærligt talt havde det nok været smartere, hvis én stander kunne klare begge dele.
Når Rejsekort bryder ned på grund af en softwareopdatering vidner det om et umodent system, der bygger på en forældet arkitektur. Det der blev bestilt for at være et state-of-the-art rejsesystem, viser sig nu at være bygget uden hold i virkeligheden. Endnu engang er skatteborgerne til grin for deres egne penge, og store – multinationale – virksomheder griner hele vejen til banken. Den slags svineri med borgernes penge skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt.
Jeg støtter helhjertet it-eksperten Poul-Henning Kamps idé om en it-havarikommision, der skal gøre det offentlige i stand til – på sigt – at forhindre flere af denne slags fadæser. Og indtil da, så kan man jo undre sig over, at vi indtil videre har brugt mere end 2 milliarder kroner på et system, der åbenbart kræver et gammelt analogt billetsystem som backup. Umiddelbart virker det ikke ligefrem som penge, der er sparet. Velkommen til it-rædslernes hjemland.
Åh nej.
Nu gik det ellers lige så godt. Qed.dk har indeholdt så mange lidt dybere og mere spændende indlæg, med eftertænksomhed, nysgerrighed og konstruktive tanker.
Men i it-verden kan vi tilsyneladende ikke dy os for at henfalde til bedrevidende, navlebeskuende galde, hvor vi lader verden vide, at hvis bare vi fik lov at bestemme det hele, ja så ville vi kunne løse alverdens problemer smidigt og fejlfrit.
Bevares, jeg er da ikke uenig i at Polsag og IC4-tog er skandaler. Jeg er bare lidt overrasket over hvor mange it-folk der på bagkant altid er i stand til at løse opgaven for en femmer, og faktisk også over at de er overbevist om, at der ikke også sidder dygtige mennesker i det offentlige Danmark, men i stedet kan udbrede sig om, at hvis bare man havde ladet dem bestemme, eller i hvert fald nogle it-folk, så var alt gået godt.
Det vidner ærlig talt om mangel på respekt for og forståelse for kompleksiteten af de ting man skriver om, at man tror man kunne løse alle problemerne med nogle tommelfingerregler fra Software arkitektur og design.
Indlægget ovenfor synes jeg skulle skulle forevises til Version2 hvor de vrede it-bloggere bor. Kunne vi ikke i stedet få nogle flere indlæg som Poul Fogeds indlæg om cookies, der kan finde ud af at komme med konstruktive forslag i stedet for bare at være vrede?
Jeg er klar over ironien i at jeg svarer på indlægget med min egen version af brok. Det er på ingen måde noget personligt mod dig, Thomas, det er i langt højere grad en frustration over den kultur der nemt breder sig hos it-folk, hvor det er legitimt at være bedrevidende og kritisere i stedet for nysgerrigt at undersøge. Qed.dk har indtil nu ikke haft den kultur, og jeg vil så nødigt se at den får det.
Hej Kåre,
Du kan tro du må få masser af gode indlæg her på QED – forhåbentlig også fra min hånd.
Min pointe med indlægget er at vi i Danmark er utroligt dårlige til at lære af vores fejl, it-mæssigt, og især i det offentlige. Som jeg ser det, er der virksomheder, som lukrerer på dette hver eneste dag. Det synes jeg ærligt talt har fortjent en kommentar. Jeg vil give dig ret i, at QED ikke har brug for den debatkultur, der af og til findes på V2. Det er heller ikke min hensigt, at indlægget skal tjene som oplæg til mudderkastning.
Velbevandrede it-pro’er vil ikke finde nye vinkler eller ny læring i ovenstående. Til gengæld håber jeg at eventuelle politikere og embedsmænd, der skulle formaste sig til at kigge forbi, får lidt at tænke over.
/T
Det jeg netop synes er godt ved dette indlæg er at det peger på nødvendigheden af en større omfattende struktur for (offentlige) IT-projekter. Ved digitalisering af processer er det sjældent fornuftigt at overføre den eksisterende løsning bogstaveligt. Der er behov for processer der strukturer samarbejdet blandt alle de stakeholders, der nu engang ér i offentlige IT-systemer og derfra designe en ny, optimal løsning.
Bare en detalje: var det ikke teknisk muligt at tjekke både ind & ud ved samme læser – som i andre lande? Måske kan vi tilføje til dit yderst læseværdigt indslag, Thomas, at vi/myndighederne også burde kigge udenfor DK mht. IT-løsninger
God pointe Inger. Man kan måske tilføje, at for hver udcheckning er der to sekunder, hvor skærmen viser en bekræftelse på at udcheckningen er gennemført. Når 150 personer skal af på hovedbanegården bliver det hurtigt til en flaskehals.
Vi skal afgjort kigge udover grænserne – det ville være dumt andet.
Jeg er SÅ enig i betragtningen! Firmaet hvor jeg arbejder har heldigvis besluttet sig for, at man ikke vil røre offentlige IT-projekter med en ildtang. Min holdning er, at der simpelthen er en ubalance i kompetenceniveauet i mange offentligt projektorganisationer – og de ditto hos de multinationale IT-leverandører! Det offentlige forventer at møde en leverandør der lægger sig i selen for at levere den bedst mulige løsning, men ofte fornemmer man at leverandørerne bruger mere krudt på jurister, således at de kan vride flest mulige penge ud af de offentlige kasser uden at levere et produkt der står mål med prisen. Når ting går så galt – så MÅ det enten skyldes en kunde (det offentlige) der ikke kan bestemme sig for hvad de vil ha – eller en leverandør der faktisk ikke strammer sig an og er opgaven voksen. Muligvis en kombination. Men en IT-havarikommision er en pragtfuld idé.
“De har primært dækket en indsatsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse” – Et enkelt udsagn, der fremragende illustrerer mange af pointerne herover. Lad det være kendt: JFS _er_ det nye Polsag, bare dummere…
http://www.version2.dk/artikel/domstolsstyrelsens-kriseramte-it-projekt-faar-lov-koere-videre-56683
Tak Thomas, jeg er helt enig i det skandaløse og i at vi skal gøre opmærksom på problemet. Men jeg tænker vi skal prøve at grave dybere: Hvorfor går det galt gang på gang? Mange IT-projekter har været udviklet under en kontrakt som mere eller mindre har specificeret en vandfaldsmodel. Hvorfor er rejsekortet ikke robust overfor fejlagtige opdateringer? Måske fordi det ikke står i kravene til systemet – jeg tror tit man operer med en bod hvis systemet er nede i lang tid, men det er måske ikke tilstrækkelig motivation?
Men hvis vores politikere ikke er gode nok til at stille krav til processen og teknikken, så burde vi IT-folk måske i højere grad melde os ind i passende politiske partier, og påvirke dem af den vej? (Det er jo sådan det demokratiske system virker i Danmark.) Eller hvad?
mvh Ulrik
PS: Forstår måske ikke helt den med “Arkitekturen er simpelthen elendig” – jeg er enig i at der er åbenlyse problemer med IC4 toget, men kender ikke noget til detaljerne, har du nogen gode referencer? /Ulrik
Jeg synes det kunne være enormt interessant at høre nogle it-arkitekters bud på, hvordan man strikker komplekse systemer som eksempelvis Rejsekort sammen, så det virker. Et af problemerne i alle disse sager er i hvert fald at vi aldrig hører fra arkitekter, designere og programmører hvor det går galt.
Den med politiken virker som et godt og rationelt bud. Jeg har selv været solidt blandet ind i politik, og forstår udmærket hvorfor mange fornuftige mennesker ikke gider at beskæftige sig med den verden, men det er nok en diskussion til en anden gang 🙂
Ingeniøren har været gode til at holde styr på IC4-sagen, og Poul-Henning Kamp har lagt et stort arbejde i at tolke (og teoretisere over) fakta og spekulationer i sagen. Stort set alt er værd at læse, men jeg kan lige fremhæve nogle stykker, der er gode at kigge på.
http://ing.dk/artikel/her-er-overblikket-saa-umulig-er-ic4-situationen-hos-dsb-159594
http://ing.dk/artikel/ekspert-efter-ic4-horing-frygter-fatal-fejl-i-korecomputeren-126608
http://ing.dk/blog/ic4-endelig-nogle-svar-126605
Og endelig PHK’s fire indlæg under den samlede titel DSB’s designproblem: http://ing.dk/sog/DSB%27s%20designproblem
God fornøjelse
/T
Når jeg underviser i systemudvikling på uni og snakken falder på offtentlig IT, er de studerende altid uforstående over, hvordan det kan gå så galt. Det er en fryd at se unge mennesker der lige pludselig bliver ‘vakte’ på den måde. Det viser desværre også hvor let alt dette kunne have været undgået. Det skriger jo til himlen, at de ansvarlige ingen erfaring/baggrund har med det. Godt og velskrevet indlæg, håber der er nogen inde på Christiansborg der også læser det!
Jeg havde desværre ikke set dette indlæg før jeg skrev mit indlæg om hvorfor en IT-havarikommission ikke er en god ide. Hvis jeg havde, ville jeg have adresseret nogle af punkterne i det. Det må blive en anden god gang.
En kommentar som jeg dog ikke vil undlade at adresserer: Thomas, din blogpost giver udtryk for den meget udbredte, og dybt fejlagtige, opfattelse at der er en økonomisk gevinst for leverandører ved dårlige udførte eller forsinkede IT-projekter. Det er der ikke. Langt de fleste store IT-projekter er fastprisaftaler (alternativt maks-pris aftaler), hvor forsinkelser og fejlretninger går ud over leverandørens profit. Der er adskillige IT-huse der næste har knækket nakken pga. store ofttentlige projekter som er gået galt – ofte har disse kun overlevet pga. pengeindskud fra deres udenlandske moderselskaber.
Jeg har planlagt at skrive en blogpost om netop dette emne engang i næste uge.
Nogen som dog ikke knækker nakken er eksempelvis CSC og KMD. I min optik fordi de, oveni udviklingsarbejdet, har lavet sig nogle særdeles lukrative driftsaftaler, og på mange måder er i stand til at binde kunden til sig. Så kan vi altid diskutere, om det ikke bare er fair og fornuftigt.
CSC er præcis en af de virksomheder som jf. div. artikler om emnet har krævet kapitalindskud fra moderselskabet.
[…] dyre offentlige it-projekter også her på QED. I en kommentar på Thomas Wittenburgs indlæg “Rejsekort og de fyrretyve it-rædsler” blev det nævnt at det kunne være rart med konstruktiv kritik ligesom Poul Foged udøvede da han […]
Jeg vil dog give Kåre ret i at det ikke gavner at have negative indlæg på QED.dk men gerne konstruktive indlæg. Jeg er også træt af at f.eks. Version2 udelukkende skriver negative indlæg om fx NemID eller store offentlige IT projekter. Hvad ved bloggerne/forfatterne egentligt om projekterne (helt ned i detaljer)? Det er så nemt bare at kritisere og sige at det er for dårligt. Kom dog med nogle løsningsforslag og ideer til forbedringer. Eller se sagen med nye briller – fra den positive side! Jeg tror snart jeg vil skrive et positivt blog-indlæg om NemID og Public Key Infrastructure, så læserne kan få et nyt syn på NemID (end dét f.eks. Version2 udstiller) Det mangler der i dén grad.
Hvor er det dejligt at se den debat der er startet her på QED med opfølgende artikler med perspektivering, forskellige holdninger og synsvinkler, og noget der stikker lidt dybere end “offentlig it er noget lort”.
Jeg trækker det i mig igen, Thomas, jeg er faktisk glad for at du skrev den artikel. Glad, fordi den udstiller lige præcist den modsatte af den kultur jeg skrev om i mit første indlæg. Her på QED er det tydeligvis plads og mulighed for at diskutere tingene, i stedet for at vi bare allesammen klapper hinanden på ryggen og siger “vi it-folk ved heldigvis bedre”. Og så længe der er plads til det, og så længe den debat foregår, ja så er der også plads til at man en gang imellem kommer med lidt velfortjent kritik.
Jeg følger med glæde den nyeste strøm af indlæg, og takker mange gange for de mange kommentarer og blogindlæg der er kommet i debatten!
Full disclosure: Jeg er selv offentligt ansat it-nørd 🙂
Jeg går ikke ind for like-knapper som de har på version2, men er næsten ked af at jeg ikke kan like Kåres kommentar :).
Tak Kåre, fordi du er med til at definere hvad QEDs identitet er/skal være. Kommentatorerne er en stor del af det – i samarbejde med bloggerne.