Heldigvis er mange indenfor IT-branchen efterhånden blevet opmærksomme på at UX (User eXperience) er en vigtig del af softwareudvikling, men en stor del af dem er af den opfattelse, at det kun er noget som har med et user interface at gøre og at UX-folk udelukkende beskæftiger sig med den visuelle del. Men der er meget mere i UX end det.
Hvad er UX
UX (også kaldet brugeroplevelse) er et omfattende område som beskæftiger sig med den brugeroplevelse et produkt tilbyder. Det kan være et hvilket som helst produkt, men i denne artikel beskæftiger jeg mig kun med UX indenfor softwareudvikling.
Når man snakker om brugeroplevelse er det vigtigt at forstå at vi ikke kun snakker om det umiddelbare indtryk en applikation giver, selvom førstehåndsindtryk selvfølgelig altid er vigtige. En opfattelse jeg ofte er stødt på når jeg har snakket om UX er, at det kun drejer sig om den rent grafiske præsentation af en applikation. Men det stikker meget dybere end det. Denne artikel når ikke helt i dybden, men Erik Flowers har lavet en flot oversigt over de forskellige områder som hører under UX, som jeg vil anbefale at man tager et kig på, hvis man vil forstå hvor vidtrækkende et område det faktisk er.
En del af UX er usability (også kaldet brugervenlighed), som bl.a. beskæftiger sig med om en applikation er intuitiv og behagelig at bruge og hvor nemt det er at udføre handlinger med den. Nogle folk adskiller UX og usability, men jeg tilslutter mig dem som mener at Usability er en del af UX, da jeg ikke mener at du kan bygge noget som giver en god brugeroplevelse, hvis ikke produktet udfører sin opgave tilfredsstillende.
Brugeroplevelsen afhænger af alle de beslutninger man tager helt fra det abstrakte niveau som strategien bag applikationen repræsenterer og op igennem scope, struktur og skelet til overfladen, som J.J.Garrett har illustreret i billedet her. Strategien er udgangspunkt for de muligheder der er i scope, hvilket igen begrænser hvordan strukturen, som f.eks. kategorier og navigation kan se ud, hvilket igen begrænser skelettet, som afgør placeringen af elementer, hvilket begrænser hvordan den visuelle del, overfladen, kommer til at se ud. Alt dette i kombination giver den oplevelse en slutbruger af applikationen har og derfor er det vigtigt at man tager alle niveauer med i betragtning, når man planlægger den brugeroplevelse man ønsker at skabe, da man ikke kan gøre det i de øverste, konkrete niveauer alene. Hvis man ikke har en UX-ressource i sit team bør man i det mindste sørge for at nogen, hvilket kan være flere forskellige personer, er ansvarlig for at gennemtænke den oplevelse der bliver skabt på hvert niveau som vises i Garretts oversigt.
Noget af det vigtigste ved UX er, at man fokuserer på slutbrugernes behov fremfor de muligheder teknologien har at byde på, da vi ellers risikerer at tilbyde en rigtig lækker applikation som bare aldrig bliver brugt, fordi den rent faktisk ikke opfylder det behov som slutbrugerne har. Der er rigtig mange fordele i at beskæftige sig mere med UX, da en applikation som ikke bliver brugt er en fiasko, uanset hvor mange seje features den har. Og den tid som bliver brugt på at udføre de opgaver som hører under UX kan give store besparelser både i tid og penge, da man får et bedre defineret produkt som opfylder de behov der er og derfor ikke medfører en masse ændringer under eller efter produktionen. Så kig dybere end overfladen for at finde din applikations brugeroplevelse og du vil have en bedre chance for at forbedre den oplevelse. Det skal dog bemærkes at man ikke kan designe en bestemt brugeroplevelse da vi alle har forskellige synsvinkler, men heldigvis kan du pejle dig rimeligt godt ind på hvem du designer applikationen til og hvordan de vil reagere på din app – bare spørg din UX’er hvordan!
Jeg vil give en mere grundlæggende indsigt i UX i kommende indlæg, da jeg er af den overbevisning at vi alle har brug for bedre brugeroplevelser når det kommer til software og det får vi ikke uden fokus på UX.