Den brugergenererede ordbog Godt Ord Igen har nu næsten 18,000 nye ord. Konceptet er, at hjemmesiden giver dig et tilfældigt, sammensat ord, og så finder du på forklaringen. Men hvorfor er det koncept så tilpas sjovt/dragende/underholdende/interessant/tidsslåihjel’ende, at folk 17,844 gange har gidet skrive og gemme en forklaring på et ord, ingen nogensinde har set før og ingen måske vil bruge i daglig tale? Og inden da har de endda formentlig brugt tid på at sige nej tak til adskillige andre ord, som ordbogen har foreslået.
Hvert nyt ord genereres som nævnt tilfældigt, men det sker inden for nogle få, strukturelle rammer. Der tages af 4 forskellige kategorier: Navneord+navneord, hvor der er 1,860,369,424 kombinationer; hertil kommer 315,467,448 kombinationer af udsagnsord+navneord, 35,928,956 kombinationer af biord+navneord samt 415,878,744 kombinationer af navneord+tillægsord. Desuden vægtes ord under 16 bogstaver højere. Kortere ord har en tendens til at være sjovere og lettere at finde en forklaring til. Her er et eksempel tilføjet af Jonas R. Kirkegaard 20. januar 2013:
blokfløjteakvavit
En særlig stærk akvavit, der bruges af musikskolelærere som hjælp til at gennemstå en hel dag med blokfløjteelever.
For at nå hertil har Jonas gennemgået nogle faser. Han har måske først sagt nej tak til nogle ord, der ikke lige sagde ham noget; måske levetidparfumeri, monoteismevandrenyre, læbesjokkehoved og inventerekrokant. Og så dukkede blokfløjteakvavit op.
Lige præcis dét ord har sagt Jonas noget. Måske har “blokfløjte” for ham konnoteret til folkeskole, første musikinstrument for de fleste, less-than-wonderful musikalske oplevelser i selskab med andre, .. og måske har “akvavit” konnoteret til opstrammer, hjertestyrkning, vi-skal-vist-lige-have-en-lille-én-at-komme-i-gang-på. I hvert fald har to verdener mødtes, og ordet har ledt til historien bag ordet.
Hvis du kender Krister-tegneserien, så kan du måske genkende nogle elementer. Krister er seriens hovedperson, og han har den ejendommelighed, at han kun taler i palindromer. Alt hvad han siger staves ens forfra og bagfra. Historierne må derfor hele tiden bygges op til hans palindromer. Det giver jo ingen mening, at nogen skulle sige fx “den underlegne stats engel red nu ned” .. men HVIS det nu gjorde, hvad var meningen så? Hvad skal der til, før den mening kan etableres?
Det er den samme leg i Godt Ord Igen: Man får et ord, som ikke findes, og som derfor pr. definition ikke har nogen mening. Men HVIS det nu havde, hvad var den så?
Jeg synes ikke man helt kan tale om, at brugeren finder på ordet. Ordet har to halvdele, som begge findes i forvejen, og det er en computer – dvs. noget udefrakommende – som finder på at sætte dem sammen. Men brugeren fastholder ordet: Brugeren præsenteres for en mangfoldighed af input men fastholder netop dét input, som rummer kvaliteten og potentialet. Og deri ligger jo faktisk noget skabende. Det er kreativt at fiske det skønne ud af den sovs af ligegyldighed, det er indlejret i. Det er kreativt, når brugeren forløser potentialet. Med et gammelt billede så ser de fleste en sten, mens en skulptør ser, hvad den kan blive til.
Jeg kan godt lide tanken om, at kreativitet dermed måske ikke er at skabe noget nyt helt forfra: Kreativitet er at opdage noget, som er der allerede, og bringe det det sidste stykke ind i verden. Den første del af den kreative proces kræver inspiration, noget udefrakommende, måske held, men man kan opsøge det og holde sig til og være klar, når øjeblikket indtræffer. Der skal en første kim til, før krystallisationen sætter i gang. Den anden del kræver håndværksmæssig kunnen (hvad enten nu mediet er sproget, stenen eller lærredet – eller musikken, dansen, .., fodboldkampen..?), baggrundsviden, erfaring og en klar vision af, hvad målet er, hvad det var man opdagede og vil fastholde.
I hvert fald den anden del her kræver, at man i forvejen har brugt en del tid og indsats på at blive i stand til at fuldende kreative værker sådan rent “teknisk”. Træning. Øvelse. Legende, opsøgende, afsøgende færden i feltet. Kræver den første del også en masse indsats, eller er det bare en gave nogen har og nogen ikke har? Er alle åbne og kan modtage “sfærernes musik”, som John Lennon beskrev sin måde at arbejde på? Mon ikke alle kan åbne, hvis de bliver opmærksomme på, at de kan åbne?
Man hører af og til nogen sige om et kunstværk: “DET kunne jeg sgu også have lavet!”. Ja, men du gjorde det ikke. Du så ikke, at du kunne lave det, og at det kaldte på at blive lavet. Du fastholdt det ikke, det gjorde kunstneren.
Godt Ord Igen kan måske ses som et sted, hvor der er sat nogle rammer, der gør det let at udfolde og gennemløbe den kreative proces på et felt, hvor mange kan være med. Feltet er vores fælles sprog og de erfaringer og billeder og den historie, vi hver især bringer med. En simpel, virtuel sandkasse. Simpel fordi modellen tydeligvis har en humoristisk slagside; dvs. det er som oftest en humoristisk forklaring, de nye ord inspirerer til. Vi får næppe jordomrystende, samfundsomvæltende kunstværker ud af hjemmesiden. Men vi får dælme mange pragtfulde guldkorn, som trækker på smilebåndet. Fx har vi fået den vidunderlige blokfløjteakvavit, så tak for den og alle de andre 🙂 Jeg håber nogle af dem vil brede sig ud i talesproget.
Der er helt sikkert nogen, du kan lide. Kig lidt rundt i ordbogen her: http://www.godt-ord-igen.dk/words
Jeg fortæller en smule om Godt Ord Igen i morgen, 24. november på P1 i Sproglaboratoriet kl. 11.03.
“When real music comes to me – the music of the spheres, the music that surpasses understanding – that has nothing do with me, cause I’m just the channel. The only joy for me is for it to be given to me, and to transcribe it like a medium… those moments are what I live for.” – John Lennon