Digitaliseringsdebat på Internet Week Denmark

Her til eftermiddag deltog jeg i et virkelig godt debatarrangement på Internet Week Denmark, under titlen ”Danmark og den digitale revolution – kan vi finde modet?”.

Arrangementet var stablet på benene af Djøf, Rambøll Management og Aarhus Kommune. Panelet bestod af dansk it-jounalistiks jernlady, Dorte Toft, Seismonaut-direktør Christian Schwarz Lausten, Inseros innovationschef Karsten Lumbye Jensen, Folketingskandidat, Radikale, Karen Melchior, direktør for Rambøll Management Eyvind Jørgensen, samt undertegnede. Debatten blev styret af radiovært Poul Friis, der med et oplæg på fire spørgsmål til paneldeltagerne som udgangspunkt, fik sendt os og publikum godt rundt.

Herunder følger mine noter, formuleret som svar på de fire spørgsmål. Vi kom ikke explicit ind på det hele under debatten, men det her var mit udgangspunkt, da jeg trådte ind i manegen. Nederst på siden kan du se hele debatten, som den så ud fra et – til tider lidt skidt placeret – webcam.

• 1 Hvordan er rigets tilstand? (Diagnose på det digitaliserede Danmark her og nu)

4,2 millioner. Det var antallet af danske NemId-brugere sidste efterår.
1.123.883. Antallet af udstedte rejsekort til og med marts i år.
13. På profetisk vis antallet af danske amter, der hver især fik udstukket opgaven med at udvikle en elektronisk patientjournal.

NemId og rejsekort er tvangsdigitalisering. Her tale om opgaver, som det offentlige løser ved at levere en… service? man som borger ikke kan undgå. Her er ikke nødvendigvis tale om smarte løsninger, men mere hvad der minder om en slags beskæftigelsesterapi for skiftende regeringer og embedsmænd.

Er NemID og Rejsekort blevet bedre og mere stabilt med tiden? Tja…

Er EPJ driftsikker, brugervenlig og i stand til at udveksle data på tværs af regionsgrænser? Langt fra. Det ville være sjovt, hvis det ikke var så utroligt sørgeligt.

Det offentlige bugner af eksempler på retarderede løsninger, lavet på baggrund af vores folkevalgtes debile beslutninger.

I det private er det bedre. Og så alligevel ikke. Har I prøvet at arbejde i en organisation, der skal have nyt intranet? Nyt ERP-system? Forskellen er, at de fleste private virksomheder digitaliserer, når det giver mening. Ikke bare når nogen, har fået en fiks idé. Det skulle da lige være chefen…

Rigets tilstand er sløj. Og det er mere end bare en slem forkølelse.

• 2 Hvad er årsagen til tilstanden? (Hvad har vi gjort rigtigt/forkert?)

Mennesket er komplekst. Vi lave komplekse opgaver, og designer komplekse systemer. Især komplekse bureaukratiske systemer. Systemer der er udviklet og forfinet siden de allertidligste skriftsprog.

Systemer, som man nu forventer, kan oversættes til kode henover natten. Mennesker er komplekse. Systemer er komplekse. Digitalisering er kompleks. Og jo før lovgiverne forstår det, desto hurtigere kan vi komme igang med at høste frugterne af meningsfuld digitalisering.

“Chefen har fået en iPhone”. Det var – i ramme alvor – den begrundelse, jeg engang fik af en medarbejder et sted i det offentlige, for at hans afdeling havde fået til opgave at lave en app. Ingen havde ulejliget sig med at spørge, hvad den skulle bruges til, eller om man kunne opnå målet på en anden, billigere eller smartere måde.

Chefen har også fået en iPad. Det er derfor landets skoler efterhånden er plastret til i touchskærme. Det er den form for teknologifascination, der ødelægger digitaliseringen. Den, hvor man i sin glæde over skinnende nye gadgets, glemmer at stille spørgsmål.

Man behøver ikke være overdrevet kritisk, men der er ingen grund til at tage beslutninger med hovedet under armen.

• 3 Hvad er målet? (Hvilket potentiale er der i digitaliseringen? Hvad skal vi med den?)

Hvad er målet? Netop det burde være det centrale spørgsmål i ethvert digitaliseringsprojekt.

Hvis vi kigger tilbage i historien, til industrialiseringens barndom, betød nye arbejdsformer også nye samfundsstrukturer. Man gik fra et landbrugssamfund hvor hele familien sled på markerne, til et samfund hvor far gik på fabrikken, mor passede børn, og børnene kom i skole. Senere blev samfundet mere institutionaliseret, og kvinderne kom tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig blev den fastsatte arbejdsuge kortere. Og det er den blevet lige siden. Op gennem de seneste 40 år er vi gået fra et produktionssamfund til et videnssamfund. Men samfundsstrukturerne har ikke fulgt med.

For mig at se, er digitaliseringen et middel til at frigøre menneskeer fra arbejdsmarkedet i endnu højere grad end i dag. Jeg ser et samfund, hvor robotter laver manuelt arbejde, og it-systemer holder styr på resten. Den menneskelige indsats for at holde samfundet i gang kan måske klares med ti timers arbejde om ugen.

Resten af tiden kan vi bruge på at spille canasta, dyrke rucola i baghaven og være sammen med folk vi godt kan li’. Teknologisk udvikling har altid handlet om, at udrette mere med en mindre indsats. At gøre ting nemmere.

I fremtiden får vi mere fritid, og det er digitaliseringen, der driver den udvikling.

• 4 Hvad er kuren? (Hvordan når vi derhen? Hvad vil det kræve? Metoder, mindset, ledelse, rammer etc.)

Som jeg har nævnt tidligere, er verden kompleks. Digitalisering kræver et indgående kendskab til muligheder og nok især begrænsninger i nye teknologier.

Vi snakker grundlæggende programmering i folkeskolen. Ikke for at gøre alle til superprogrammører, men for at give dem en fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre. Og for at give dem mulighed for i højere grad at styre teknologien, fremfor at lade sig styre.

Når et digitaliseringsprojekt sættes i gang, er det typisk et bestillingsarbejde, der kommer i stand fordi en sælger har sået et frø hos en beslutningstager, der ikke har den fjerneste idé om, hvor komplekse systemer, der egentlig skal omstruktureres fra bunden for at blive effektivt digitaliserede

Jeg sidder her i dag, fordi jeg er dårlig til at programmere. For snart 8 år siden startede jeg på IKT-studiet ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. To år senere droppede jeg ud, fordi jeg måtte erkende, at programmering var for svært for mig. Min hjerne kunne simpelthen ikke omsætte mine tanker og ideer til kode. Men i modsætning til de fleste ledere i det offentlige og i danske virksomheder, har jeg en indgående forståelse af kompleksiteten Det skal laves om. Og der skal stilles højere krav til kvaliteten af, og formålet med de digitaliseringsprojekter, vi laver.

---

Selvom det undertiden kunne virke som en lidt hård debat, med meget lidt til overs for offentlig it, er det vigtigt at huske: ”Mor og far skændes ikke, lille skat. Vi digitaliserer bare.”

Oplevede du debatten, så vil jeg meget gerne have indtryk og fortsat diskussion i kommentarfeltet.

 

Her kan du læse tweets fra eventen.

Og her kan du se streamen fra debatten på Bambuser