Jeg faldt over en fantastisk (og gammel) video med Rich Hickey i sidste uge. Rich er mest kendt som ophavsmanden til programmeringssproget Clojure, men i dette foredrag fra 2010 fortæller han filosofisk om problemløsning.
(Youtube tillader ikke embedding af denne video, så du må derind og se videoen)
Emnet er som sagt problemløsning og Rich navngiver sin tilgang i flere omgange, men det navn som talte til mig er “Hammock Driven Development” – hængekøjedrevet udvikling. En af de første ting vi installerede i vores lille startup-kontor var en hængekøje. Vi tror nemlig på tid væk fra computeren i arbejdstiden – gerne som middagslur, men bare 20 minutter med lukkede øjne er også ok. Vores hidtil eneste praktikant havde lidt svært med det i starten, men bekræftede senere at han havde vænnet sig til det og endda at han savnede det, da han fik et andet job efter endt uddannelse. Et roligt øjeblik midt på dagen er værdifuldt.
En af Richs interessante pointer i dette foredrag er netop at man skal lade sin underbevisthed arbejde med problemerne, når man har fodret sin bevisthed med alle perspektiver på problemet. At man kan assigne tasks til sin underbevisthed eller background mind som han kalder den ved at tænke længe over problemet. Efter den bevidste fodring af underbevistheden er det tid til hængekøjen. Ingen input, lukkede øjne og tænk på problemet. Vent. Måske tager det en middagslur, måske tager det en nat, måske tager det en måned, men underbevistheden arbejder.
Rich har mange andre gode pointer. Gå ind og se videoen – den er godt nok 40 minutter lang, men den er nem at gå til og tankevækkende.
Og bagefter skal vi måske følge Richs råd og tage en pause fra computeren?
+1 til hængekøje-drevet udvikling. Nu har jeg ikke en hængekøje, men en gåtur plejer også at virke lige så godt for mig, så det er måske ikke så meget “afslapning”, der kræves, men mere bare at foretage sig noget simpelt og så tygge på problemet imens.
Det virker logisk at gåture kan have samme effekt.
Da jeg studerede snakkede vi også ofte om at man fik sine bedste aha-oplevelser i badet om morgenen – når underbevistheden havde haft ro til at tygge på problemet.
Jeg bekymrer mig lidt over at jeg med min mobiltelefon lige ved hånden får mindre og mindre tid uden konstant underholdning. Jeg giver på den måde min hjerne mindre tid til at arbejde med problemerne i hverdagen. Jeg føler mig mindre kreativ siden jeg fik en smartphone, så nu overvejer jeg at tage en timeout fra både smartphone, iPad, tv og computer.
Jeg forsøgte mig lige med at gå mens jeg lyttede til podcasts; der brugte jeg al “tænkekraften” på at lytte, så det hjalp ikke på problemløsning overhovedet. Man skal nok være alene med sine tanker (eller snakke med andre/en gummi-and om dem ;))
Det kender jeg alt for godt, for mig virker frisk luft og en gåtur som regel bare endnu bedre end lukkede øjne. Jeg ved ikke hvor ofte jeg har oplevet at jeg har siddet i en gruppe og diskuteret en problemstilling, og hvor vi efter lang tids hovedbrud er kommet frem til en eller anden løsning. Ofte i det øjeblik jeg går ud af døren, er der altid et eller andet der slår mig, at det var SÅDAN vi skulle have grebet det an… Det er ofte de mærkligste tidspunkter at de gode ideer opstår, men aldrig når man jagter dem 🙂