Retrospectives er da kedelige og nyttesløse – eller er de?

Alt for ofte hører jeg folk, der siger, at retrospectives er nytteløse, kedelige, tager for lang tid;
”Hvorfor skal vi bruge en time på at sidde og snakke om tingene, når vi kan kode i stedet for?”, ”Vi får alligevel ikke noget ud af det” , ”Det er det samme vi snakker om hver gang” osv. osv.

Min erfaring er, at hvis du oplever det, så er det , fordi dit retrospective bliver kørt forkert. Gør det rigtigt og få værdi ud af det.

Det er meget nemt at komme til at holde et møde, som der ikke kommer noget ud af; ja udover at man måske får brokket sig lidt over tingene eller taler om løst og fast, hvorefter man går ud og arbejder. Så kommer man tilbage næste gang og intet er sket.

Hvis dit retrospective er sådan, kan jeg godt forstå, at du ikke ser værdien. Og det gør mig ked af det.

Jeg elsker nemlig retrospectives.

Personligt er det mit favoritværktøj, og så er det lige meget om man kører agilt, vandfald eller andre processer. Og det kan også også bruges i privatlivet.

Hvor ellers har vi mulighed for at tage skridtet tilbage og se på hvad vi her gjort? Det er i retrospective, at teamet har mulighed for at dykke lidt ned i processen og se på de gode ting og problemerne. Og ikke mindst: aktivt at gøre noget ved det!

Abraham Lincoln sagde: “Give me six hours to chop down a tree and I will spend the first four sharpening the axe.”, og det er det, som et retrospective handler om. Vores økse i IT-verdenen er vores hjerner og vores proces. Vi har brug for at stoppe op, så vi kan reflektere og forbedre og skærpe vores ”økser”.

Min erfaring er, at hvis vi ikke har et møde til at slibe øksen, så sker det simpelthen ikke. Vi har masser af gode intentioner, men får det ikke gjort i vores travle hverdag

Formålet med et retrospective er, at netop dette: at tage sig tiden til at reflektere. Vi ser på hvad der har været godt, hvad der ikke virkede og hvad vi gerne vil lave af forsøg.

Der er nogle minimumsting, der skal være i orden for at et retrospective er effektivt:

• Der skal være en struktur på mødet
• Der skal være fokus på processen
• Der skal aftales actionpunkter, som der følges op på gangen efter

Det er ikke et møde, hvor man

• Brokker sig; – om end det ind i mellem kan være godt med et sted at lukke luft ud.
• Fokuserer på hvis skyld, det er.

Jamen hvordan strukturer man så et godt retrospective, spørger du måske; så er det heldigt, at jeg er ved at lave et blogindlæg om det emne :).