I en tid hvor alting skal være optimeres og strømlines. Hvor alting bliver målt i målbare enheder, er det svært at finde plads til kaos og tid til at være kreativ, hvor man kommer op med nye ideer, som ikke nødvendigvis er løsninger på allerede stillede problemer.
SCRUM og andre agile metodiker giver mere magt til udviklere, hvilket jeg syntes er et stort skridt frem ad. Men med SCRUM på kasketten bliver det også ofte til mikro management af ens tid. Man har planlægnings møder, retrospektrummer osv. Men hvornår har man tid til at finde på nye ting. Hvis du går op og spørger din projektleder ”Kan jeg få to timers kaos”, så jeg kan tænke og komme på ustruktureret ideer, som ikke har noget at gøre med den næste deadline. Så bliver svaret sikkert noget ligende ”joh.. Jeg har tjekket din ferie kalender, og du kan få en fridag om to uger når det her sprint er færdigt” også kan du tænke alle de kaos tanker du har lyst til.
Her må jeg hellere indskyde at det ikke er noget jeg har oplevet på min nuværende arbejdsplads, men på den anden side har jeg heller ikke efterlyst disse timer, da jeg tror det er noget som man netop skal gøre i sin fritid. Men med alt det her struktur – og der skal jo mere til, det er alle enige om. Jeg er sikker på at lige meget hvor man arbejder er der en generel holdning fra ledelsen om at vi kan optimere og bureaukratisere mere, så der kan presses mere funktionalitet ud af vores IT.
Skal man nu indsætte det i at løse Big Data problemer, så giver det store problemer, for som sådan kan man implementere mange af de algoritmer som man kan slå op i bøger som ”Pattern recognition and Machine learning” [1] For eksempel kan man på weekend lave en algoritme til at klassificere blomster og en til at forudse sol storme (hvis altså man ikke bruger alt for langt tid på at skrive posts til sin blog). Men at skrive algoritmer er en ting, næste problem er at finde ud af om den fungere rigtigt, om den fortæller det man gerne vil vide, og om det overhoved giver mening.
Men bortset fra det, hvornår har du så haft tid til at komme på en ny feature eller en smart ide til det du arbejder med, som ikke er en løsning på en allerede stillede opgave?. Og hvis du nu kommer på sådan en ide, ved du så hvem du skal snakke med? Nu mere organiseret og optimeret man bliver, nu mindre tid får man til at finde på de gode ideer!
I vores lille firma har vi et koncept vi helt kort kalder “havudsigtstid”, som minder om det du beskriver. Det er tid hvor man træder væk fra hverdagen og vender visioner, nye ideer og planer for fremtiden. Grunden til at vi kalder det “havudsigtstid” er at vi første gang mærkede den gavnlige effekt på en ferie over en iskakao på en thailandsk strand og vi synes det hjælper med en god udsigt, hvor øjet ikke rigtig kan blive distraheret. Vi kan ikke gøre det hver uge, men vi gør det nok ca. et par gange hvert kvartal – dog må vi ofte gå på kompromis med at have en thailandsk strand at gøre det på.
Hverdag er dræbende for visioner og overblik – man skal væk for lige at kunne se perspektivet. Min tidligere chef gjorde det på vores ugentlige statusmøder. Hun var så populær på kontoret at det var svært at have et uafbrudt møde med hende, så når vi gjorde ugentlig status bare hende og mig tog vi over på hotelbaren på hotellet lige ved siden af kontoret og fik en cola og en kaffe. Mange gode visioner blev til på den måde.
Det lyder ikke dårligt med lidt havudsigtstid, specielt ikke hvis det er ud over en thailandsk strand.
Kom til at tænke på om firmaer overhovedet er interesseret i at folk er innovative, eller er det bedre for roadmappet hvis man skemalægger innovationen, og delegere det til specifikke product managers?
Det er et rigtigt godt spørgsmål Kim. Giver specialisering i innovation bedre resultater end gennemgående innovation?
Hvad man vælger har brede konsekvenser. F.eks. kan man hente specielt innovations-talent ind i virksomheden, hvis man specialiserer, mens man måske har nemmere ved at holde på det generelle talent, hvis man lader alle innovere (vi ved jo at det har stor indflydelse på folks motivation).
Jeg tror personligt at det meget afhænger af personlighed og kultur. Hvis man har en kultur, hvor det ikke er “naturligt” at innovere generelt, så tror jeg man er nød til at skemalægge innovation og hente innovationstalent ind. Hvis man har en kultur med selvkørende, selvstændige, samarbejdsvillige folk, så tror jeg det er spild af talent kun at lade nogle innovere.
Giver det mening for dig?
For nogle år siden læste jeg en artikel, som opfordrede til, at skifte omgivelser, når man skulle skifte perspektiv. Man eksekverede ved skrivebordet, læste i en lænestol og var kreativ ved et andet bord end skrivebordet. Skiftet i omgivelser, skulle hjælpe på, at man ikke bliver distraheret af andre typer opgaver. Vi kender det jo egentlig godt. De bedste ferier er jo dem, hvor vi kommer væk fra vaskemaskinen og støvsugeren.
Hej Andes,
Først vil jeg lige sige undskyld at din kommentar var så længe om at komme på, jeg havde ikke helt forstået godkendelses proceduren endnu.
Det er en god pointe, har hørt om såkaldte katalysatorer før, blandt andet i forbindelse med Pomodoro teknikken, hvor man arbejder i moduler af 25 minutter, som bliver afmålt med et æggeur. Det er teorien at man primer sin hjerne til at nu skal der arbejdes, så snart den høre lyden af ægge uret.
(Hvad man så gør lørdag morgen, når man koger æg ved jeg ikke… hø hø)
Men hvis man nu skulle sammensætte både din og Thereses kommentar, kunne man så overveje om at kontor arealer skal bygges specielt for at der er plads til innovation, eller man kunne måske låse folk ind i et rum med mangefarvede vægge når man skulle innovere?
Inovation kommer af mange ting, og ofte tales der om organiseret inovation.
Men ofte syntes jeg at det kan koges ned til at man kun kan være innovativ på et område som man kan overskue. I mange firmaer bliver overbliks radius ofte styret af at man køre en “need to know” basis således at der sidder mennesker i toppen af siloerne og ved det hele og så bliver der smidt krummer ned til folk under i det omfang som en på toppen mener at det er relevant for nuværende opgave. Det passer godt ind i mange firmaers opfattelse af at folk kun skal koncentrere sig om hvad der er øverst på backloggen, og derfor ikke behøves at bekymre sig om epics og ting som ikke lige er designet, godkendt og committed af en produkt manager. iøvrigt er det endnu et sted hvor jeg syntes SCRUMS/agile regelsæt bliver misbrugt/misforstået.
Så jeg er som sådan enig med at det handler om firma kultur. En anden ting man skal husker er at ikke alle har lyst til at være innovative :).