Gotocon

Nu vil jeg også melde mig i koret og skrive om Goto. Hvorfor? Fordi jeg holder ganske meget af konferencen og det er der flere årsager til.

Den første er, at jeg godt kan lide at høre om nye ting. Verden er stor og man kan ikke altid selv sætte sig ind i alt. Derfor er det dejligt, når dygtige, kompetente mennesker kan give et overblik over en teknologi eller et område. Ved at gøre det på denne måde, kan man undgå mange blindgyder og omveje, synes jeg.

En anden årsag er, at jeg netværker. Til goto møder jeg en masse af mine fæller fra andre virksomheder. Flere af dem kender jeg gennem konference og lignende arrangementer, men med årene er jeg begyndt at betragte flere af dem som venner, og vi ses i andre sammenhænge også. Det, at være sammen med mennesker jeg kender, er også årsagen til, at jeg vælger at tage til Goto i Aarhus, selvom København er tættere på.

Den tredie årsag er inspiration. Jeg er så forbandet inspireret bagefter og det giver mig en masse energi, når jeg møder på arbejde igen.

Sidste år skrev jeg en liste over nogle af de talere, som jeg glædede mig til at høre. Den kan du læse her. Sådan en liste har jeg også i år:

David Nolen.
Jeg har hørt ham før. Han er inpirerende og plejer at tale om ClojureScript eller relaterede emner. I år vil han vist tale om “Om”. Jeg er som bekendt svært begejstret for Clojure og har, hvis jeg skal være helt ærlig, et anstrengt forhold til JavaScript, hvilken gør, at ClojureScript er som en gave. Jeg kodede en hel del JavaScript i perioden 2002-2005 og har aldrig rigtig vænnet mig til, at 2 + 2 kan give 22.

Dean Wampler.
Som jeg har nævnt før, mødte jeg Dean til Strangeloop i St. Louis for nogle år siden. Dengang kendte jeg ham ikke, men vi deltog begge en længere diskusion om sprog, henover morgenmaden på konferencehotellet. Han efterlod et godt indtryk og eftersom jeg nu arbejder med Scala og Big Data, er det naturligt for mig, at jeg skal høre ham tale om netop dette. Han plejer at give et godt overblik over status på området.

Dave Thomas.
Fordi.

Kevlin Henney.
Dengang Frank stadig arbejdede hos Cybercom, havde han inviteret Kevlin til at komme og tale i virksomheden. Cybercom plejede ved sådanne lejligheder, at invitere samarbejdspartnere og venner af huset med. Jeg faldt i den sidste kategori, så jeg deltog i arrangementet, hvor Kevlin havde fået 3 eller 4 timer at tale i. Det var magisk at høre ham tale, når han fik så frie rammer. Kevlin kom langt omkring og kom i dybden med mange spændende og væsentlige emner. Jeg har ikke hørt ham siden, men glæder mig til at høre ham igen.

Min eneste anke ved Goto i år er, at formatet er blevet ændret. Jeg er ked af at konferencen er blevet kortere og at programmet tilsyneladende er blevet skruet sammen, så alt det spændende ligge samtidig, blot i forskellige spor,

2 comments for “Gotocon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *