Da Krister var håndværker – og historien om hvorfor han blev det

I denne historie er Krister håndværker, og sammen med sine to kolleger løser han en opgave i et hus, hvor der bl.a. bor et par dejlige damer.

massage1

massage2

Det er igen en historie, som bygger op til et enkelt palindrom til sidst. Hvis man tænker over det (og det kan man selvfølgelig lade være med), så er håndværkergerningen i og for sig ikke afgørende for palindromet, men man kan regne baglæns og opdage, hvordan plottet er blevet til:

Hvis “Jakob masserede deres sambo Kaj” skal blive til en overraskende (og jo da helst humoristisk) pointe, så kunne overraskelsen jo ligge i, at det er Kaj, der er heldig at blive masseret, og ikke de andre, Kajs samboer. Dvs. Kaj skal ikke være typen, man ville gætte på at denne Jakob ville vælge at massere. Hvilke typer skulle man tro, han ville massere, hvis han fik chancen? Et par dejlige damer. Og hvilken type er Jakob så, hvis de dejlige damer skulle være interesserede i at få en massage af ham? Måske en stor, stærk håndværker..?

Et voilà: Derfor er Krister håndværker.

Denne historie er med i Krister 2 : “Løg og nisser, dressing og øl”, som udkommer i dag på forlaget Politisk Revy og kan findes i boghandlen. 1’eren, “Seks nøgne sirener i seng ønskes”, kan bestilles i diverse netboghandler.

krister2-bog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *