Der findes ikke “silver bullets”

Jeg har problemer i mit projekt. Hvilken metode skal jeg bruge? Skal jeg køre mit projekt som et Scrum-projekt eller skal jeg vælge vandfald? Jeg har svært ved at levere lovet scope i et sprint – er Kanban den rette løsning for mig?

Jeg ved ikke om I andre er blevet mødt af denne type spørgsmål, men som agil konsulent bliver jeg tit ramt af denne type forespørgsler. Og hvad er svaret så?

Der findes to udgaver – den korte version og den lange version:

Den lange version

Oplever man dagligt skiftende prioriteter, så kan det være en fordel at anvende Kanban, da én af Kanbans fokusområder er daglig prioritering. Kører man Kanban strengent, så er man nødt til at, aktivt, at tage opgaver ned fra Kanban boardet når nye opgaver bliver prioriteret ind. Det skaber en sund praksis, hvor opgavestiller løbende bliver konfronteret med de skiftende prioriteter og kan se hvilken konsekvens det har for opgaveudførsel.

Har man en kravsstiller, som mener at “IT er en gruppe sløve og dovne cola-nørder som aldrig leverer til tiden”, så kan Scrum være et oplagt valg. Specielt hvis man gør det “rigtigt”. Hvis man involverer kravsstiller i et Product Owner Team, så vil vedkommende få en dybere indsigt i de udfordringer teamet oplever – og måske, på sigt, blive ambassadør for at ændre praksis og holdning til teamet. Det er meget sjældent at jeg oplever at kravsstillere er ligeså vægelsindet og utilfredse som teamet oplever dem – og det er sjældent at teamet er så langsomme og rigide som kravsstillere oplever dem. Scrum kan være en metode til at forene de to grupperinger – og det kan det fordi det er en veldefineret metode med rollebeskrivelser og andet som alle kan forholde sig til.

I visse tilfælde forefindes kontraktuelle forhold der gør at man er nødt til at køre meget stram opfølgning på krav, ændringer til krav, tidsplaner, estimater m.v. I sådanne tilfælde kan det give rigtig god mening at køre vandfaldsmetoden. Ikke nødvendigvis fordi den tilbyder bedre værktøjer end dem der kan tilbydes i Scrum, men i større grad fordi processen omkring ændringer gøres forholdsvis tung og scope ændringer bliver karakteriseret som decideret “waste” eller “re-work”.

Dette er en meget “grov” filtrering på valg af metode og et hav af øvrige parametre har indvirkning på hvilken metode der er “den rigtige” for dit projekt. F.eks. kræver Kanban meget stærk projektstyring for at man holder styr på retning for projektet, mens vandfaldsmetoder kan være fordelagtig i forhold til urutinerede projektledere eller teams med uerfarne medlemmer.

Den korte

Det er ikke metoden der er problemet.

 

Hvad er så sandt?

Mange tror at kører man blot x-metode så opnår man y-værdier uden yderligere indsats. Det er ikke sandt. Der er ligeså stor sandsynlighed for at et agilt projekt løber fuldstændig af sporet, som der er sandsynlighed for at et vandfaldsprojekt løber af sporet.

Hvad er så sandt? Én af de få sandheder der findes om metoder er, at de kan fremhæve problemer og styrker i et team.

Summasumarum, der findes ingen silver bullets – heller ikke når det gælder metodevalg.