GOTO 2016

Efteråret er konferencetid – i hvert fald for mig. Her i efteråret ligger 3 konferencer, som jeg plejer at deltage i. Den første er allerede overstået og de næste 2 er “GOTO” og “Spark Summit”. GOTO afholdes allerede i næste uge og i år er det konferencens 20-års jubilæum og mit håb er, at de har trukket noget særligt op af hatten i år. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var pænt skuffet sidste år.

Noget af det jeg synes er svært ved konferencer er, at planlægge hvilke talks jeg skal høre, så jeg er altid glad for anbefalinger. Derfor vil jeg prøve at komme med nogle af mine anbefalinger her.

Til dagligt arbejder jeg som Data Scientist i AudienceProject, en virksomhed der beskæftiger sig med online market research, og set snævert i forhold til mit arbejde, er “Spark Summit” nok den mest relevante af de to. GOTO-konferencen appelerer bredere, og jeg synes der altid er noget både interessant og relevant at finde. Faktisk er jeg i skrivende stund ved at afslutte en implementationen af en algoritme, der delvist baseret på en ide jeg fik under en talk netop på GOTO sidste år, så man må sige at denne en talk, var hele konferencen værd for mig.

Da jeg kiggede dette års talere igennem, begyndte så stille at vælge nogle talks ud, som jeg gerne vil høre. Nogle af nøgleordene for min udvælgelse er:

  • Det skal være konkret.
  • Big data.
  • Machine Learning.
  • AI.
  • Ikke-mainstream.
  • Distrubuerede systemer.
  • High performance.
  • Security, specielt ifm distribuerede systemer.

Det har givet mig en lang liste, som endte med at blive lidt for lang til at kunne blive til en egentlig anbefaling, så jeg har kortet den lidt ned og komme lige med hovepunkterne her.

Første del er er en liste over The Usual Suspects. Det er talere som jeg altid vil vælge at høre, uanset hvad de vælger at tale om. Listen er:
Aino Vonge Corry: “Retrospective Anti-Patterns” [*]
Jez Humble: “Secrets of High Performing Teams: Science Edition” [*]
Kevlin Henney: “Keynote: Small Is Beautiful” [*]
Linda Rising: “Continuous Retrospectives” [*]

Udover dette, er der endnu en på listen over talks jeg glæder mig vanvittigt til at høre, men ikke af samme årsag som de øvrige: Julie Pitt: “Illusions of certainty: what our brains can teach us about software engineering” [*]

Sidste år talte Julie også på GOTO [*], hvor hun kom ind på områder som bevidsthed og virkelighedopfattelse. Jeg kan huske at jeg sad lidt uroligt i stolen undervejs, for jeg syntes hun var lige vel vag i præmisserne og lidt hurtig i sine konklusioner. Bagefter var jeg lidt ærgerlig over, at hendes påstande fik lov at stå uimodsagt. Derfor er jeg spændt på at høre, hvad hun har at byde på i år.

Derudover ser jeg frem til
Sam Newman: “AppSec and Microservices” [*]
Scott Hanselman: “Solving diabetes with open source software AND hardware” [*]
Aaron Bedra: “Authentication and Authorization” [*]

– og selvfølgelig en masse andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *