Hvad går Digitaliseringsstyrelsen og roder med i hverdagen?

"DEC VT100 terminal" by Jason Scott - Flickr: IMG_9976. Licensed under CC BY 2.0 via Wikimedia Commons - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:DEC_VT100_terminal.jpg#/media/File:DEC_VT100_terminal.jpg

“DEC VT100 terminal” by Jason Scott – Flickr: IMG_9976. Licensed under CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

Den mest synlige og allestedsnærværende del af den systematiske digitaliseringsindsats i Danmark er nok NemID. Det lille papkort i din pung, det undseelige loginvindue i din netbank. Digitaliseringsstyrelsen sætter sit aftryk i din hverdag. Og måske er det aftryk større, end du lige går ud regner med. Sidste år satte jeg direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, stævne til en snak om, hvad det egentlig er, de går og laver der i hjertet af København. Det er eksempelvis fremtiden for Digital Post, der er på vej i udbud, og for Udbetaling Danmark, der afgøres hos Digitaliseringsstyrelsen. Men der er mange områder. Måske endda nogen, du ikke kendte til.

Udover NemID, NemLogin og NemKonto, der er meget væsentlige dele af forretningen, driver Digitaliseringsstyrelsen en borgerportal med mere end 2000 forskellige løsninger og selvbetjeningsservices. Antallet i sig selv udstiller nogle af de udfordringer den offentlige sektor har i forhold til digital strategi overfor den gode borgerservice. 800 af selvbetjeningsløsningerne er kommunale. Det kommunale selvstyre forhindrer til dels en konsolidering. Det er en boksekamp, der gør det udfordrende for brugere af selvbetjeningsløsninger.

Den model borgerportalen er bygget på, har gjort enkelte myndigheder ansvarlige for deres egne løsninger, mens Digitaliseringsstyrelsen egentlig bare leverer en ramme, de kan sætte deres selvbetjeningsløsninger ind i. Men et grundproblem i den model er, at der opstår forvirring om, hvem der så egentlig er ansvarlig, når borgeren oplever dårlige service, ikke kan komme igennem, eller der er fejl. Hvem tager sig så af det? Borgerportalen er endt med en kompleks model. 800 selvbetjeningsløsninger er næppe i borgerens interesse. Derfor overvejer styrelsen, om man i den næste digitaliseringsstrategi skal tage et opgør med den tilgang. Hvis den fortsætter, vil borgernes selvbetjeningsgrad sandsynligvis falde.

Men selvbetjening via borger.dk er ikke det eneste, Lars Frelle-Petersen står i spidsen for. I øjeblikket arbejder Digitaliseringsstyrelsen med et par store velfærdsteknologiske satsninger. Man udfører sammen med regionerne og Sundhedsministeriet nogle storskalaforsøg på KOL-patienter og hjertepatienter. 3000 patienter i forskellige kategorier, har testet forskellige apparater i hjemmet til at monitorere sig selv. Man nærmer sig pt. en national beslutning om udbud til hjemmemonitoreringssystemer til kroniske patienter. Tilsvarende laves et kæmpe forsøg med genoptræning. Her er det borgere, der er blevet udskrevet fra hospitalerne og skal have genoptræning i kommunen, der deltager i et storskalaforsøg omkring træning i hjemmet med positive resultater.

Folkeskolen er også i en hurtig digital udvikling. Et samarbejde med undervisningsministeriet og kommunerne på fælles infrastruktur til digital undervisning er i gang. En af de store udfordringer i projektet er, at gøre det markedsklart. Man forsøger blandt andet at få mange forskellige spillere med ind i udviklingen. Hos Digitaliseringsstyrelsen mener man, at projektet potentielt rummer kimen til at forandre hele uddannelsessystemet som vi kender det.

For de mere dataaktivistiske elementer, har de seneste år budt på gode nyheder. Geodatastyrelsen er medspiller i et kæmpe statsligt grunddataprogram, hvor man udruller nye modeller for distributionen af national kernedata. Det indebærer blandt andet et stort og komplekst arbejde med at frisætte alle geodata og BBR-data. Det er et arbejde, Digitaliseringsstyrelsen ønsker at fortsætte, så flere data frit og let tilgængeligt bliver stillet til rådighed for virksomheder og for borgere generelt.

For tiden arbejder Lars Frelle-Petersen og Digitaliseringsstyrelsen på en ny it-strategi. Her får it-sikkerhed en fremtrædende plads. Det er et område, som styrelsen bruger stadig flere kræfter på. Det er naturligt, men også en svær udfordring. Der er nemlig ikke bare den nationale digitale infrastruktur at tage hensyn til. Borgernes brugsmønstre og virksomhedernes evne til at arbejde med it-sikkerhed på mange niveauer, skal også tages med i ligningen. Man forventer – mere eller mindre oplagt – at sikkerhed bliver et kæmpe tema de næste fem år. Som Lars Frelle-Petersen udtrykker det i sin afsluttende bemærkning: ”Det går ikke over”. Det er næppe helt ved siden af.

På tirsdag skulle jeg have mødt Lars Frelle-Petersen igen. Denne gang til et debatarrangement under Internet Week Denmark, med titlen Danmark og Den Digitale Revolution – Kan Vi Finde Modet? Lars måtte desværre melde fra efter udskrivning af folketingsvalget. Til at fylde hans sko, har arrangørerne fundet folketingskandidat, Rad.V., Karen Melchior. Det bliver en interessant debat om digitaliseringens tilstand i vores lille nation. Med i panelet er også dansk it-journalistiks jernlady, Dorte Toft, Seismonaut-direktør Christian Schwarz Lausten og Inseros innovationschef Karsten Lumbye Jensen. Læs mere om eventet og tilmeld dig her. Det er gratis at deltage.

Share Button
The following two tabs change content below.
Profile photo of Thomas Wittenburg

Thomas Wittenburg

Teknologiskribent og foredragsholder af Technology in Words, Inc.
Gadgetconnoisseur, hobbyhacker, teknologiskribent, bullshitallergiker, reservist i Flyvevåbnet, rocksanger, samt digital markedsføringsspecialist hos it-infrastrukturleverandøren edgemo. Skriver om prototyping, gadgets og verdens digitale udvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *