Dette indlæg har været længe undervejs og er en opfølgning på mit indlæg om masseovervågning som jeg skrev i forbindelse med GOTO konferencen sidste år.
Skeptikeren i mig, eller skulle jeg måske sige optimisten, har længe rystet på hovedet når folk har udtalt sig om alle de trusler som internettet repræsenterer. Og folk som ikke har en facebook-konto fordi de ikke vil udstille sig selv og deres data, har jeg nok betragtet som værende noget nær neandertalere. Internettet er fantastisk! Jeg elsker at være online og jeg elsker alle de muligheder jeg har fået, efter denne fantastiske opfindelse er kommet os alle til gode. Men samtidig vil jeg gerne sige undskyld til alle dem som jeg muligvis har rystet på hovedet af, for det hele er jo ikke lutter lagkage, uanset hvor stor en optimist jeg så ellers er.
Privacy for demokratiets skyld
I mit tidligere indlæg “Hvor alvorligt er det hersens “Mass Surveillance” egentligt?” har jeg kigget lidt på emnet kommunikationsovervågning, og selv om jeg nok altid har været for et overvågningssamfund fordi jeg personligt ville føle mig mere sikker hvis alle skurkene blev fanget ad den vej, så måtte jeg jo også tilkendegive, at man ikke altid kan være sikker på at kun skurkene lider under dette. Men jeg satte mig for at undersøge emnet nærmere, da jeg godt kunne se at min “åbenhed-frem-for-alt”-holdning, måske i sidste ende kunne bide mig i rumpetten. Og ja, jeg har ændret holdning. Det er ikke sikkert at jeg ændrer min opførsel online, men jeg har skiftet side og mener at vi, brugerne, skal beskyttes bedre. Dilemmaet omkring hvordan vi så skal fange de pædofile, pusherne, terroristerne, mafiaen og hvem der ellers opererer online, må blive en andens hovedpine, for jeg kan ikke finde en løsning som ikke ramler sammen med vores ret til privatliv. Og det er totalt nederen, for at sige det som de unge ville gøre.
Som forberedelse til GOTO Aarhus sidst i september 2014, hvor jeg havde sat mig for at høre hvad Martin Fowler og Erik Dörnenburg havde at sige om emnet, har jeg kastet mig over nogle af Fowlers artikler, hvilket faktisk var nok til at ændre min holdning. Imens jeg stadig var skeptisk, læste jeg hvordan han proklamerede at mass surveillance er en trussel mod demokratiet, hvortil jeg tænkte, “Klap lige hesten!”. Men så læste jeg hans artikel Privacy Protects Bothersome People, og kunne jo sagtens se det logiske i, at i et overvågningssamfund vil magten sidde på overvågningen og hvis man har behov for at ændre på tingenes tilstand vil folk på magten kunne bruge overvågningen imod de folk som kæmper for fremskridtet. Og det dur jo ikke. Demokratiet har behov for privacy og dermed har jeg også brug for det – og formodentligt også dig, medmindre du ikke har noget imod at få at vide, hvad du skal synes, mene og tro.
Hvad jeg lærte til GOTO om privacy
Ikke kun Fowler og Dörnenburg havde privacy på programmet, så jeg havde fornøjelsen af at høre Tim Brays præsentation “Privacy and Security: Policy and Tech” som gav mig ny, værdifuld viden, som trækker mig længere over på privacy-fortalernes side. En af hans, i mine øjne, vigtigste punkter var, at folk som arbejder med sikkerhed og overvågning bare er mennesker. Nogle mennesker er psykopater og andre er bare lede. Men faktum er at de kan f*cke dit liv godt og grundigt op med den adgang de har til dine data!
Han bekræftede desuden min tidligere pointe om, at det, som det i dag er helt fint at mene offentligt, kan være fatalt i morgen. Måske ikke i de mere civiliserede lande, men vi må også se det fra et bredere perspektiv. Når man ser privacy som den lukkede hoveddør som gør at vi føler os trygge i vores hjem, hvor vi kan have de holdninger vi ønsker at have, kan de fleste vel indse at privacy er en god ting som gør os lykkelige. Behovet for privacy afhænger af hvem du er, hvor du er og hvad du laver, og vi burde ikke altid skulle bekymre os om vores behov, men altid bare have det dækket. Men dette kræver at vi alle, især udviklere, gør en indsats for at bekæmpe masseovervågning og sikre privacy for alle, uanset hvor i verden de befinder sig.
Min medblogger Helena var til de samme præsentationer og har skrevet et glimrende indlæg med en lidt anden vinkel, hvis du vil vide mere.
Det svære ved netop sådanne tematikker er jo altid at det er svært at kommunikere de teknologiske aspekter, på en måde så det bliver alment tilgengængeligt. I den forbindelse er John Olivers interview med Edward Snowden ganske fortrinligt! https://www.youtube.com/watch?v=0zg7_4AMXGs