Krister har som tidligere nævnt beskæftiget sig med mange forskellige ting. Her i dette nedslag følger vi ham på stuegang, da han i en periode gjorde nytte som overlæge. Han havde her held til at møde både Al Gore og rockeren Bynke. 
Denne historie er samtidig et eksempel på en af de fordele der er ved at lade Krister ytre sine palindromer i et tegneserieformat. Hans sidste replik på sidste billede, “Duksedreng, Al Gore! Vita, de senile savner pinedød en ipren, vaseline, sedativer og lagner. / De skud!” hænger ikke sådan helt indlysende sammen, hvis man kun har teksten, men når vi er i et billedligt univers, kan den passende skæres over i to sammenhængende deltalebobler, så den uduelige Vita undervejs kan afbryde ham og skyde lidt ekstra kontekst ind, der retfærdiggør sidste del.