Jeg er bare webudvikler

Jeg kom aldrig videre. Da jeg åbnede den første side i en web-browser vidste jeg at det var her at det var det jeg skulle lave.

Og dengang var det ikke specielt cool, der var webudviklere og så var der rigtige udviklere. En af problemerne var at teknologien var så begrænset – det var ikke meget andet end et dusin tags at gøre godt med og selve browseren var tekstbaseret:

Heldigvis var den grafiske browser NCSA Mosaic begyndt at blive udbredt, og det forbedrede oplevelsen dramatisk:

Udviklingen foregik på dette tidspunkt primært der hvor den nemmest kunne foregå, på serversiden. Når sider skulle være dynamiske foregik det primært ved hjælp af CGI, der så kunne udvikles i C eller lignende. Det var ret omstændigt at skulle kompilere og deploye for at kunne se ændringer, så script-sprogene var stærkt på vej til at blive de facto-standard for serverside udvikling. Scriptsprogene gjorde udviklingen nem, men styrkede ikke coolness-faktoren.

En af de første steder jeg fik arbejde efter min uddannelse var et Oracle-hus hvor vi til opgave at lave en B2B auktionsside til vvs-branchen. Teamet havde ganske lidt erfaring med web, men stor erfaring med Oracle sproget PL/SQL.

Så jeg var den web-erfarne, og nu skulle der træffes teknologivalg til et stort website. Jeg havde på dette tidspunkt erfaring med Microsoft’s Active Server Pages men jeg var stadig ny i faget og havde ikke lyst til at påtage mig det primære udviklingsansvar.

PL/SQL er meget mere end bare et query sprog, det minder næsten mere om pascal og og Oracle havde lavet et interface der til nøds kunne servere websider. Oven på dette fik vi med min begrænsede viden om web skabt de grundteknologier som vi allerede kendte fra ASP, såsom Cookies, Sessions og Caching.

På klientsiden var udviklingen stadig begrænset. Nye browsere var på vej og de var begyndt at understøtte JavaScript men standardisering var der endnu ikke meget af – de få eksempler der var på egentlige webbaserede client-server løsninger fik ofte tilføjet en lille kommentar; Virker bedst med Internet Explorer/Netscape.

Derfor faldt valget på Java da jeg fik til solo-opgave at lave en søgemaskine til en cdrom. Budskabet var; det skal bare virke i en browser når man sætter skiven i, ingen installation eller noget. Men det skulle stadig være web-like, så resultatet blev en usynlig applet der på klienten generede hele web-grænsefladen. Jeg tror ikke at cdrommen blev til noget særligt, men jeg var stadig ret stolt – mærkaten webudvikler var måske ikke så skidt.

Siden har jeg har undervist, revideret store offentlige systemer, lavet abonnementsystemer, webshops, analysesystemer og meget andet og siden har jeg kun fået bekræftet hvor bredt problemområdet for web er.

Selv hvis vi begrænser web til det der afvikles i context af en browser er emnet i dag bredt. Bare det at kende alle browserens API’er er en stor opgave (tænk at der i de fleste browsere er en hel SQL database) og så er der hele økosystemet med så mange JavaScript-baserede frameworks at folk snakker om framework-fatique.

Der er ikke noget der tyder på at det stopper, med nye teknologier som service workers kan webbet løse flere og flere opgaver som native applikationer hidtil har løftet og native applikationer får til stadighed online dele. Og selv applikationer der aldrig kommer i nærheden af en browser bliver stykket sammen af microservices der mellem dem kommunikerer via web-teknologi – så måske holder begrebet webudvikler slet ikke mere?

Der står da også udvikler på visitkortet i dag.

Det kan være svært at følge med i udviklingen – en ting jeg gør er at tage på konferencer og i starten af oktober skal jeg på GOTO København og høre om nogle af de nye frontend teknologier.