Imens virksomheder her i landet først for nylig har fået øjnene op for agile metoder og som gale implementerer scrum, kanban og andre, er early adopters allerede begyndt at mærke tømmermændene efter festen. På årets Goto havde Russel Miles en talk med title “From ‘Agile Hangover’ to ‘Antifragile Organisations’“. Hans pointe om ‘antifragile‘ var interessant, men skal lige synke ind, inden jeg kan formidle den fornuftigt. Pointerne om ‘agile hangover‘ var lidt lettere, for de stemte overens med mine egne oplevelser: Agile var sjovt at prøve, men nu skal vi videre. Det var mine ord, ikke Russels.
Det er ikke fordi der er noget galt med tankerne bag agile, det er implementationen af det der er problemet. Alene det, at ordet agile bliver udtalt på dansk – agil – synes jeg er et problem. Det leder tankerne hen på hundetræning og agilitybaner. Men på den anden side, er det også cirka sådan scrum bliver implementeret i mange virksomheder: Man trækker medarbejder igennem en masse øvelser og forhindringer som de skal hoppe over, kravle igennem osv. Øvelserne har navne som stand-up, retrospective, sprint planning osv. Agilitybanen kalder man et sprint og så gælder det for hundende… undskyld… deltagerne, om at komme så hurtigt som muligt igennem øvelserne. Hastigheden måles i story-points og kaldes velocity. Hver gang banen løbes igennem, skal deltagerne prøve om de kan gøre det hurtigere end sidst, indtil den maximale hastighed er opnået.
Selvfølgelig virker det ikke.
Early adopters, som Russ, ved det godt. Jeg ved det godt. Du ved det godt. Det handler jo ikke om hvad man gør, men hvordan man gør det. Derfor fandtes højtydende teams længe før nogen tænkte på agile, scrum, kanban og hvad det ellers sælges under.
Det var forresten en af Russ’ pointer: “Du ved det godt”. Fakstisk sagde Russ, at den eneste der ved noget om dine problemer er dig selv, og at man skal holde op med at tro, at andre har en færdigpakket løsning, en one size fits all. Vi skal tænke os godt om, og prøve at forstå netop vores problem og finde ud af hvordan man løser netop vores problem, for de ligner med garanti ikke de andres. Og først når man har forstået naturen af sine problemer, kan man bygge sin organisation og sin software, så de er robuste overfor den foranderlige verden de eksisterer i – bygge antifragile organisations. Mere om det senere.
Jeg er enig at ordet agil på dansk er uhensigtmæssigt og henleder ens opmærksomhed på vel dresseret hunde som gå hvad dens “Master” siger. Det danske ord er egentlig Adræt og er noget forskellig fra hundetræningen.
Når vi implementere adrætte praktikker er det mere end måde at arbejde sammen på end en fast proces for arbejdet, altså hvis du vælger hundetræningstilgangen, så er det ikke aftalt hvordan de enkelte forhindringer ser ud inden vi som team (og ikke individ)løber ud på banen. Der er ikke nogen aftale vej igennem banen og ej heller nogle krav om at alle forhindringer skal passeres.
MEN når vi så lægger Projektledelse som jo på engelsk hedder Project Management, med tyk streg under management, som jo på dansk betyder stryring, så har vi pludselig kritisk vej, Risk baseret adfærd, gates der skal godkendes eller og fast score, til et fast budget og til “aftalttid”….så tror man det fandme at vi er tilbage til “Master” control og så er det agil og ikke adræt der er tale om.
Adræt skal implementeres af dem som forstår forskellen på agil og Adræt. Læringen af Adræt kan deles op i 1.dem som lige skal lærer reglerne (instruktion/styrende adfærd), dem som kan reglerne og derfor skal afprøve grænserne (styrende/støttende adfærd). Disse personer kan godt tage teten når Adræt skal implementeres i et team, men ikke uden støtte fra, de der ved hvornår man skal bryde reglerne (støttende/delegerende adfærd).
Visioner er vigtige, der er dog mange veje til Rom
Principper er gode, princip fast er ikke løsningen
Regler er påkrævet i sociale sammenhænge, men det er nødvendigt at reglerne brydes
Læring gør dig konkurrence dygtig, det skal dog være det rigtige vi lærer
Du lærer hurtigere ved at fejle, men ingen kan leve af at fejle konstant
Personlig er jeg vild med Jeff pattons fortolkninger af Agile eller Adræt produkt udvikling.
PS. Jeg kan godt lide dit indlæg, det fik mig til at tænke;-)
[…] af mine store aversioner er Scrum. Det til trods for, at jeg i en årerække advokerede for netop Scrum. Da jeg konstaterede, at […]